Lægeløfte kolliderer med racisme

Var det diskrimination eller eneste lægelige udvej? Det diskuterer jurister og læger nu efter en episode med en nynazistisk patient. Den unge mand nægtede at lade sig behandle af en iransk læge, fordi han betragtede hende som »et dyr«, hvorpå sygehuset satte en dansk læge til at behandle nazisten i stedet. Hændelsen på Københavns Amtssygehus i Gentofte har vakt dønninger ind i både Lægeforeningen og Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racisme. Danmark mangler læger og tager i disse år med kyshånd imod læger fra udlandet. Det er ikke just nogen lysende reklame for landets sundhedsvæsen, at hvidkitlede gæster risikerer at blive modtaget med hån og åbenlys racisme. Læger skelner ikke Lægeforeningen tager afstand fra patientens handling, men sygehusets ledelse har ikke gjort noget forkert ved at efterkomme hans ønske, mener Lægeforeningens Etiske Udvalg. Formanden for udvalget, speciallæge Hans Axel Buhl, kan med baggrund i lægeloven og lægernes etiske regler ikke se, at hospitalet kunne handle anderledes: »Nazister har også krav på behandling. Vi kan ikke have, at det bliver en tilfældig læges aversioner, der afgør, om en akut patient bliver behandlet eller ej. Men finder lægen efter den undersøgelse så ud af, at behandlingen ikke er uopsættelig - er situationen en anden. Så er lægeloven og de etiske reglers rolle udspillet, og lægen kan sige: Hvis du ikke kan lide de læger, vi tilbyder, så er der andre sygehuse«. Hans Axel Buhl er klar over, at det er ubehageligt for en læge at overtage en kollegas behandling på forlangende af en nazist. Nødt til at skifte ud »Men bagvagten er nødt til at gå ind til patienten. Bagefter kan han så gå ud at brække sig«, siger Hans Axel Buhl, der understreger, at tanken om i stedet at lade den iranske læge selv gennemføre behandlingen, ville være at svigte hende fuldkommen«: »Er der ingen tillid fra patienten, er det umuligt at gennemtvinge behandling. Vi siger jo heller ikke, at en mandlig læge skal foretage en gynækologisk undersøgelse, hvis en muslimsk - eller dansk - kvinde har bedt om at få en kvindelig læge. Er der en akut situation, skal vi tilbyde behandling. Vi kan ikke risikere, at en patient falder død om, fordi han siger noget, vi ikke synes, er rart. Omvendt skal bagvagten selvfølgelig ikke smide, hvad han har i hænderne og lade en anden patient forbløde, og hvis patienten også afviser bagvagten, må man sige: Hvis du ikke vil modtage det reb, vi kaster ud til dig, så er der ikke noget«, siger Hans Buhl. Han anbefaler, at sygehuset for sit eget og personalets skyld laver regler for, hvordan en eventuel ny situation håndteres, og hvordan man beskytter de ansatte. Erstatningskrav På Dokumentations- og Rådgivningscenteret for Racisme tilråder også jurist Niels-Erik Hansen, at de danske hospitaler får nedfældet et regelsæt, hvis de ikke har et. For ham er der ingen tvivl om, at hospitalet i den konkrete sag er endt som medskyldig i diskrimination: »Når man efterkommer racisme, udøver man racisme. Også selv om man ikke er racist selv. Den iranske kvinde kan i det her tilfælde anlægge erstatningssag imod hospitalet«, vurderer Niels-Erik Hansen og sammenligner med, at Arbejdsformidlingerne skal afbryde samarbejdet med en virksomhed, der nægter at tage imod ikke-etniske danskere. Det regelsæt kan hospitalet i Gentofte og andre hospitaler trygt kopiere, siger juristen.