Sukkersyge fordoblet om få år

Et liv med blindhed, amputeringer og slagtilfælde er, hvad tusindvis af danskere kan forvente i de kommende år, hvis ikke Danmark tager kampen op mod eksplosionen i nye tilfælde af sukkersyge. I dag anslås der at være cirka 250.000 diabetespatienter herhjemme. Kun halvdelen ved, at de har sygdommen. Læger vurderer, at det totale tal vil være fordoblet til en halv million danskere i 2010. Mange af dem vil udvikle alvorlige følgesygdomme, fordi de opdager sukkersygen for sent. Langt størstedelen lider af den såkaldte type 2-diabetes, 'gammelmandssukkersyge'. »Politikerne sparer på vores område, fordi det er lavteknologisk og ikke fint nok, men det bliver dyrt i længden, for diabetes og følgesygdommene er kostbare at behandle«, siger Jens Faber, overlæge på Frederiksberg Hospital. Koster to milliarder I dag koster diabetes og følgesygdomme Danmark to milliarder kroner om året. Frem til 2010 vil det tal blive mere end fordoblet. »Behandlingen bliver stadig mere avanceret og dermed mere kostbar«, siger Knut Borch-Johnsen fra Steno Diabetes Center. Ifølge en ny rapport fra FN's sundhedsorganisation WHO, der offentliggøres om et par uger, lever der i dag mindst 177 millioner mennesker med konstateret diabetes på verdensplan. I 2025 vil antallet ifølge FN være vokset til mindst 300 millioner. Dertil skal lægges de lige så mange millioner, der endnu ikke ved, at de er ved at udvikle sygdommen. »Det er en epidemi, der breder sig langt hurtigere, end vi forventede for bare tre år siden. Der er brug for mere rådgivning i, hvordan folk undgår sukkersyge. Og hvordan man undgår følgesygdommene«, siger Rhys Williams, britisk forsker og rådgiver for WHO. Drop fed mad, tobak og stress Rådet går på at droppe fed kost, tobak og stress og bygge motion naturligt ind i hverdagen. Men det kræver politisk opbakning, mener læger. »Regeringen bør fjerne moms på sunde fødevarer som i Finland. I folkeskolen skal eleverne have oplysning om sund kost og flere fysiske aktiviteter bygget ind i undervisningen. Og så bør befolkningen motiveres til at lade bilen stå i garagen«, siger professor Knut Borch-Johnsen, direktør for Steno Diabetes Center. I 1994 udgav Sundhedsstyrelsen en plan for, hvordan amterne skal bekæmpe diabetes frem til 2010. Indtil nu har det vist sig, at der er stor forskel på engagementet. Varierende engagement »Mange amter har forstået, at diabetes er et alvorligt samfundsproblem. Men det er begrænset, hvad de har råd til. Regeringen burde bakke bedre op om de initiativer, der sættes i gang«, siger professor, dr.med. Torsten Lauritzen fra Aarhus Universitet. Det har ikke været muligt af få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).