Fortsat fart på boligbyggeri

Et solidt tag i murerskeen. Selv om grundlaget for at bygge nye almene boliger i øjeblikket er usikkert - regeringen planlægger udsalg af lejlighederne, og mulighederne for at låne til byggeri er blevet meget vanskelige - har det ikke svækket kommunernes lyst til at holde rejsegilder væsentligt. Det fremgår af Politikens Kommunerundspørge til alle landets borgmestre, som i forbindelse med budgetlægningen har afsat penge til at starte byggeri af godt 6.000 nye almene familieboliger. Nye almene boliger er på dagsordenen i 143 kommuner - det er nøjagtig 10 færre end sidste år ved samme tid, hvor 2002-budgetterne blev lagt. Dengang var tallet af planlagte boliger ca. 1.000 højere. Positivt overrasket »Jeg er glædeligt og positivt overrasket. Vi havde regnet med, at byggeriet ville dykke helt anderledes langt ned mod næsten ingen eller meget få boliger. Det er tilsyneladende ikke tilfældet, og selv om budgetterne endnu ikke er helt på plads, så tegner det fornuftigt«, siger direktør Gert Nielsen, Boligselskabernes Landsforening. På forhånd har kommunerne pebet over de forringede muligheder for at sætte byggeri i gang, fordi det kommunale grundtilskud på syv procent af byggesummen ikke længere kan hentes hjem i lån. Kommunerne skal i princippet have pengene i kassen. »I en tid med stram økonomi i kommunerne havde vi frygtet, at de almene boliger ville blive sparet væk. Men det kan jo skyldes, at bolignøden derude i virkeligheden er så stor, at kommunerne bliver nødt til at begynde at bygge sig til løsninger. Det er min vurdering«, siger Gert Nielsen. Regeringens tanker om at sælge almene boliger til lejerne, som i øjeblikket overvejes og granskes af et embedsudvalg, spiller ifølge BL ikke den store rolle i de kommunale overvejelser. »Kommunerne tror ikke rigtig på, at det bliver det helt store udsalg. Hvis kommunerne er tilbageholdende, er det snarere angsten for, at der knytter sig for mange sociale problemer til almene boliger«, siger Gert Nielsen. Flere ældreboliger I Kommunernes Landsforening læner formand Ejgil W. Rasmussen (V) sig også mod virkeligheden ude i kommunerne, når han skal vurdere baggrunden for den fortsatte byggeoptimisme. »I mange kommuner oplever man et stigende behov - der er i øjeblikket en bevægelse væk fra parcelhuskvartererne. Ikke mindst lidt ældre borgere vil gerne skifte ejerboligen ud, og de efterspørger ofte gode almennyttige lejligheder. Og den gruppe medborgere vil kommunerne gerne beholde«, siger KL-formanden, som også vurderer, at kommunerne bygger for at imødekomme behovet for lejligheder til flygtninge. »Vi skal jo skaffe boliger til nye flygtninge med meget kort varsel, og det kan også betyde tryk på byggeriet. I øvrigt tror jeg ikke, at kommunerne frygter sociale problemer, når de bare bygger for at opfylde et lokalt behov. Der hvor problemerne bliver massive, er i de kommuner, hvor der er for mange almene boliger. Sådanne komplekser ender med at blive magneter - også for mennesker fra andre kommuner«, siger han. 83 kommuner nedlægger plejehjemspladser Kommunerne bygger også flittigt ældreboliger. 174 ud af de 271 kommuner, som lægger budget for 2003, har sat penge af til nye boliger for ældre - i alt er der planer om 5.449 nye af slagsen. Til gengæld nedlægger 83 kommuner traditionelle plejehjemspladser, og ikke sjældent hænger de to bevægelser sammen. Kommunerne bygger nemlig de umoderne plejehjem om og skaber færre, men til gengæld mere tidssvarende ældreboliger af de lange plejehjemsgange.