Magt overrasker nyslåede borgmestre

Selv om rådhuset kun er et udvidet parcelhus, repræsentationskontoen ikkeeksisterende og borgmesterbilen i økonomiklassen og udlånt af hjemmehjælpernes bilpark, bliver de fleste nyvalgte borgmestre slået af en gennemgående overraskelse: den overvældende magt i jobbet. Af de 113 nyslåede borgmestre med trekvart år i stolen svarer hovedparten spontant, at det mest overraskende ved jobbet er - ja, netop magten. Det fremgår af Politikens Kommunerundspørge, hvor et andet næsten lige så gennemgående svar er overraskelsen over borgernes forventninger. »Man finder hurtigt ud af, hvor meget indflydelse, man kan få. Hvordan man kan præge den politiske dagsorden, hvis man ønsker det - helt anderledes end som almindeligt byrådsmedlem«, siger Værløses nye førstemand Jesper Bak (V) og tilføjer: »Det er en sjov fornemmelse, at man pludselig er så meget mere vigtig«. Parakdoksal oplevelse Oplevelsen af magt kan virke paradoksal midt i en sæsonen for budgetlægning, hvor der kæmpes fra hus til hus for at overholde skattestoppet. Samtidig hører det til den klassiske, kommunale selvopfattelse, at kommunernes magt i de senere år er indskrænket ganske væsentligt. Fra oven af EU-direktiver, regering og Folketinget. Fra neden af aktive borgere og en lang række brugerbestyrelser. Men den overordnede situation flytter ikke oplevelsen af magt i det lokale. Som borgmester Lars Erik Hornemann, Gudme Kommune på Fyn, formulerer det: »Jeg er den, som er tættest på at vide, hvad der foregår i hele kommunen - hvis jeg vil. Jeg har simpelt hen arme ude overalt via de ansatte i kommunale institutioner og forvaltninger. Det hele samles ved dig, og derfor har du pludselig en enorm indflydelse på tingene«. Professor overrasket Budskabet om hvervets magtfulde tyngde kommer også en smule bag på professor Poul Erik Mouritsen, Syddansk Universitet. Han minder om, at vil de danske borgmestre for alvor opleve uindskrænket magt, bør de lade sig vælge i en fransk, spansk eller nordamerikansk kommune. »I Danmark deler borgmesteren jo magten med de andre politikere og udvalgene under byrådet, men naturligvis har han eller hun den koordinerende funktion. Og det kan være magtfuldt«, siger han og trækker en parallel til landspolitik. »Magten overrasker også de fleste nye ministre kolossalt, selv om de måske har siddet i Folketinget i årevis og har indblik i den politiske proces. Det har at gøre med, at du som minister - og i mindre målestok som borgmester - står i spidsen for et stort system. Det giver også oplevelsen af magt«, siger han, der i øvrigt minder om, at selve magten dybest set ikke bør optage borgmestrene så meget. »Det er jo langt mere interessant, hvad de bruger magten til. Næste gang skal Politiken spørge borgmestrene om, hvad de gerne vil have stående på deres gravsten. Hvis det bare handler om magten for magtens skyld og ikke for at udvikle eller forandre kommunen, bør de hældes ud. Og det sker jo også«, siger han. Lyst til at lære På Den Kommunale Højskole i Grenaa kan rektor Jørgen Hahn godt genkende billedet af nyvalgte borgmestre, som har ladet sig overraske af tyngden i det nye job. »Vi kan i hvert fald se, at de nye borgmestre kommer hertil i stort tal. De har stor lyst til at lære mere, og de er ydmyge over for den magt, de har fået. De har stort behov for at dygtiggøre sig«, siger han. På højskolen, som tilbyder kurser og konferencer til både politikere og embedsfolk i den kommunale sektor, vælger de nye borgmestre bredt i kataloget. »Det har både behov for helt faktuelle kurser i økonomi, regnskab og den slags, men de er også optaget af at blive bedre til selve rollen som borgmester«, siger Jørgen Hahn, som blandt andet udbyder kurser i samarbejde med kommunaldirektøren.