Kommuner sparer videre

Kommunerne har så få penge på kistebunden, at det også går ud over de svageste grupper. Sådan lyder meldingen fra borgmester Vagn Ry Nielsen (S) fra Horsens. Han er samtidig formand for socialudvalget under Kommunernes Landsforening. »Vi skærer i kerneområderne i øjeblikket. Vi har i Horsens Kommune lukket et værested for misbrugere og hjemløse. Vi prøver at finde andre løsninger, men det bliver overordentligt kompliceret. Vi fjerner også tilskud til pensionister, og endelig har vi omlagt indsatsen til udsatte børn og unge. Vi sparer 60 millioner, og vi skal vinke farvel til 150 stillinger«, siger Vagn Ry Nielsen. Ikke stop for udgifter Hans forklaring på, at regeringen i øjeblikket har svært ved at leve op til sit valgløfte om et bedre liv til de svageste danskere, er: Der er blevet sagt skattestop, men ikke stop for udgifter. Socialminister Henriette Kjær (K) opfordrer til omtanke og truer med en kammeratlig samtale. »Regeringen kan selvfølgelig ikke leve med, at amter og kommuner ikke lever op til deres forpligtelser på socialområdet. Jeg forventer selvfølgelig, at alle lokale politikere - også SF's og Socialdemokratiets - vil føre en socialt ansvarlig politik lokalt og være med til at leve op til, at kommuner og amter løser de sociale opgaver forsvarligt«, siger hun i en pressemeddelelse. Stram kommunal økonomi Til det svarer Vagn Ry Nielsen: »Økonomien er meget stram i masser af kommuner. Flere steder kan det blive meget værre i 2004«. Han opfordrer til en belysning af, hvorfor udgifterne bare eksploderer. Værst er det med anbragte børn og familier i krise, som i dette år vil betyde en udgift i omegnen af 8,5 milliarder kroner. Det er et område, der har været i en endog meget kraftig vækst siden 1993. I publikationen '2010' om kommunernes udfordring kan man læse: Fra 1993 til 2000 er der sket en stigning i antallet af børn og unge, der modtager hjælp. Fra knap 5.500 til 11.500. Antallet af familier, der modtager forebyggende foranstaltninger, er steget fra 20.000 til 30.000 familier. Anbragte børn koster Antallet af anbragte børn og unge under 18 år var i 2000 på 12.500. Det er et historisk højt niveau, og tallet bliver sat i relief af, at der faktisk er blevet færre børn i den aldersgruppe, der normalt bliver anbragt. Det koster. Fra 1995 til 2000 steg udgifterne med 35 procent og ifølge Finansministeriet vil det koste samfundet mellem 20 og 25 milliarder kroner i 2010, hvis stigningen fortsætter. Vagn Ry Nielsen sætter spørgsmålstegn ved, om begrebet normal bliver defineret lige lovlig stramt. Vi må have belyst, hvorfor så mange skal have hjælp. Er vi blevet for raffinerede i vores diagnosticering?