FN savner Danmark i gen-debat

Danmark har en høj troværdighed i ulandene. Og den burde vi udnytte til at gå mere aktivt ind i den aktuelle og temmelig hidsige internationale debat om brugen af genmanipulerede fødevarer og afgrøder i udviklingsbistanden. Opfordringen kommer fra Omar Noman, vicedirektør i FN's udviklingsprogram UNDP: 'Kan få historisk rolle »Danmark kan faktisk komme til at spille en historisk rolle, tror jeg. Debatten om genmanipulerede produkter har nemlig en tendens til at blive skinger, og der er brug for en uvildig mellemmand«, siger Omar Noman. Debatten blussede for alvor op, da Zambia 11. september i år nægtede at modtage amerikansk nødhjælp i form af genmanipulerede majs og sojabønner. 'Uforstående amerikanere' »I USA var man helt uforstående. De må være sindssyge, var nærmest reaktionen over for Zambia: Der er sult, og så nægter I at modtage mad, som forbrugerne i USA har spist gennem syv år. Som er blevet testet i alle ender og kanter. Hvordan kan I gøre det?«, fortæller Omar Noman. Mangel på viden Men Zambia traf beslutningen af to årsager: For det første på grund af en total mangel på information om, hvilke risici der er ved disse produkter. For det andet fordi Zambia var bange for, at noget af majsen eller sojabønnerne ville blive brugt som såsæd og dermed ødelægge landets muligheder for at eksportere afgrøder til blandt andet til EU. »Men løsningen på det sidste problem var selvfølgelig at gøre som i Zimbabwe og Malawi, at male det til mel«, siger Omar Noman. Under alle omstændigheder fik Zambia sat spørgsmålet om genmanipulerede fødevarer og afgrøder på udviklings-dagsordenen. Åben debat Nu er der så blot behov for at få debatten flyttet væk fra yderpositionerne, hvor genmanipulation enten er svaret på ulandenes sultproblem eller en tikkende bombe under både helbred og biologi. »Vi er nødt til at have en åben, intelligent og informativ debat om genmanipulation. Og om alle aspekter, blandt andet rettigheder og forskning«, siger Omar Noman. To tredjedele af hele verdens produktion af genmanipulerede fødevarer foregår i USA, mens Argentina tegner sig for en femtedel. Af udviklingslandene er det især Kina, der satser på forskning i afgrøder, der er hårdføre over for tørke eller resistente mod insektangreb. Enormt potentiale I det hele taget er der en større åbenhed i Asien end i Afrika med hensyn til at diskutere anvendelsen af genmodificerede produkter som en mulig løsning på problemerne med sult og undernæring. Men der findes også lande i Afrika - Kenya, Nigeria og Sydafrika især - som har erkendt, at der er et enormt potentiale i de genmanipulerede afgrøder. »Et af de store problemer er imidlertid, at der er skåret dramatisk ned på den private forskning, og samtidig er der en udbredt mistænksomhed mod de store koncerner som Monsanto. Og så er vi tilbage ved Danmarks muligheder, dels ved at yde støtte til forskning og opbygning af kontrolsystemer, dels som mellemmand i debatterne, hvor Danmark har den troværdighed, som koncernerne mangler«, siger Omar Noman, der tirsdag deltog i en konference i København om bæredygtig bioteknologi, arrangeret af Teknologirådet. Schmidt: Vi skal tage hensyn til begge parter På konferencen var miljøminister Hans Christian Schmidt (V) en af oplægsholderne. »Der er ulande, som frygter, at der kan være fare ved at bruge genmanipulerede produkter. Men der er sandelig også ulande, der frygter, at vi i de rige lande vil hindre udbredelsen. Vi skal tage hensyn til begge synspunkter og blandt andet støtte ulandene med at opbygge systemer til at risikovurdere og regulere brugen af genmanipulerede afgrøder«, sagde Hans Christian Schmidt.