Kul og olie vælter FN's klimaaftale

Fortsat brug af olie og kul - i et forsøg på at mætte et stærkt voksende behov for el - undermininerer FN's klimaaftale fra Kyoto. I 2030 vil energisektoren i USA og Canada uden nye politiske initiativer have øget sine udslip af drivhusgassen CO2 med 71 procent i forhold til 1990. I samme periode vil CO2-udledningerne fra kraftværker i Japan, Australien og andre rige lande ved Stillehavet vokse med 67 procent, mens Europa nøjes med en stigning på 23 procent. Fremskrivningerne til 2030 kommer fra Det Internationale Energiagentur (IEA) under OECD i Paris. IEA blev oprettet af de vestlige demokratier efter olieprischokket i 1973, og opgaven var at arbejde for stigende uafhængighed af olie fra Den Persiske Golf. Den mission har kun haft begrænset succes - mange lande inklusive USA er stadig dybt afhængige af oliesheikerne. Med Kyotoaftalen fra 1997 er klimaet kommet til som en ekstra udfordring for IEA - og de enkelte landes energipolitikker. USA må med Direktør Jørgen Abildgaard fra rådgiverfirmaet Econ Danmark siger, at Kyotoaftalen sætter nogle rammer for, hvad der skal ske i de rigeste lande i 2008-12. Målet er et 5,2 procent lavere udslip af CO2 og fem andre drivhusgasser. »Men det er helt afgørende, hvad der kommer til at ske i årene efter 2012«, siger Jørgen Abildgaard og peger på, at IEA-rapporten understreger det vigtige i, at USA deltager aktivt fremover. USA's præsident, George W. Bush, har, støttet af ExxonMobil og andre energikoncerner, valgt at stå uden for Kyotoaftalen - til irritation for andre virksomheder og flere delstater, der forsøger at presse Bush i en grønnere retning. Pilen opad IEA-rapporten World Energy Outlook 2002, der netop er udkommet, understreger også betydningen af at få Kina med ind i Kyoto-processen. Kina har gennem de seneste år begrænset forbruget af kul (og dermed CO2-udslippet), men nu peger pilen atter op mod himlen. IEA skønner, at Kina kommer til at stå for en fjerdedel af det øgede CO2-udslip frem mod 2030. SF: Nu er det enten-eller SF's miljøordfører, Jørn Jespersen, siger, at verden kan reagere på to måder på de faretruende signaler fra energiagenturet: Enten kan det politiske system vise sig voksent og sætte de nødvendige ressourcer af til en satsning på energibesparelser og energi fra vind, sol og bølger. Eller også kan USA, Danmark og mange andre lande fortsætte uviljen mod at gribe fat om nældens rod: forbruget af olie og kul. Jørn Jespersen anbefaler, at »folket gør oprør og kræver action«. Der skal skæres mere Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) mener, at EU går foran, og at der er ved at ske et skift i den politiske vilje. Ligesom EU støtter også Kina, Indien, Canada og Rusland Kyotoaftalen, og ministeren håber på, at den fælles front vil påvirke USA. Som formand for EU's miljøministre lover Hans Christian Schmidt på et møde i New Delhii, Indien senere i år at arbejde for, at den rigeste del af verden efter 2012 skærer kraftigere ned end bebudet i Kyoto. »Klimaforandringerne bliver mere og mere synlige«, siger Hans Chr. Schmidt og nævner sommerens oversvømmelser i Midteuropa og Kina som eksempler. FN's klimaaftale fra Kyoto er godkendt af så mange lande, at kun Rusland (eller USA) mangler, før den træder i kraft og bliver en juridisk bindende aftale med bøder til de lande, der ikke overholder deres mål.