Amerikansk forbud mod Thulebyggeri

Selv om USA er parat til at rømme Dundas-halvøen ved den store Thulebase i Nordvestgrønland, har amerikanerne nedlagt et totalt byggeforbud på området i de første tre år, erfarer Politiken. Det betyder, at Thuleboerne godt nok kan få deres gamle boplads tilbage et halvt århundrede efter, at de blev tvangsflyttet nordpå på grund af anlæggelsen af den amerikanske base. Men de får ikke fuld råderet over området. USA frygter turisme Byggeforbuddet fremgår af den aftale, som forhandlere fra USA, Danmark og Grønland er nået frem til efter adskillige års tovtrækkeri. Amerikanerne var bange for, at der pludselig ville blive opført en række bygninger til turistformål på halvøen og lagde ud med at kræve et tiårigt byggeforbud, men gik til sidst med til at gøre det treårigt. Til at leve med Den grønlandske landsstyreformand, Jonathan Motzfeldt, ser ikke byggeforbudet som en alvorlig hindring for Thuleboernes brug af Dundashalvøen. Han mener, at Grønland sagtens kan leve med den restriktion. Han peger på, at der findes en række gamle bygninger, som kan sættes i stand. Og det spærrer aftalen ikke for. »Der er en hel række bygninger, som vi får mulighed for at gå i gang med at renovere. Det er op til kommunen på hvilken måde, den vil bruge de bygninger«, siger landsstyreformanden. Kun rester tilbage Der er kun rester tilbage af de tørvehytter, som Thuleboerne i 1953 blev tvunget til at forlade i Dundas. Men ikke langt derfra ligger fortsat den danske bebyggelse, som i begyndelsen af forrige århundrede blev grundlagt af polarforskeren Knud Rasmussen. Flere af husene var i brug op til midten af 1980'erne, indtil den tekniske udvikling overflødiggjorde den telestation, som Grønlands Televæsen drev i Dundas. En enkelt procent Thuleboerne har anlagt sag mod den danske stat med krav om at få hele baseområdet tilbage eller 238 millioner kroner i erstatning for tab af fangstområder. Deres advokat, Christian Harlang, siger, at Dundas-halvøen kun udgør en enkelt procent af det område, som retssagen drejer sig om. »Det er ikke nogen løsning, for det må indebære, at man genetablerer befolkningens jagt- og fangstterritorier. Det her svarer til at give en fortrængt fiskerbefolkning sin havn tilbage, men forbyde den adgang til sine fangstfelter«, siger Christian Harlang. Ikke alle problemer løst Landsstyreformanden medgiver, at aftalen ikke løser alle problemer: »Men den er et godt udgangspunkt for at normalisere forholdet mellem befolkningen og basen«, siger han og peger på, at aftalen kan åbne for, at flere Thuleboerne får job på den amerikanske base. Pragmatisk aftale »Vi har fået løst et politisk problem på et konkret område. Jeg er ikke jurist. Jeg er politisk håndværker«, siger Jonathan Motzfeldt. Han vil derfor ikke udtale sig om, hvorvidt aftalen kan spænde ben for Thuleboernes retssag, der ventes at blive afgjort i Højesteret til næste år.