Medicin i stedet for senge

For hver seng, der på Grenaa, Odder og Samsø Sygehus rulles ud til det evige depot, skal der købes mere medicin og flere apparater på de store sygehuse i Århus og Randers. 170 millioner giver det i kassen at lukke de akutte funktioner på de tre hospitaler, og 165 millioner skal genbruges til bedre behandling. »At lukke sengene - husk på, at hospitalerne forbliver som en del af sygehusvæsnet med planlagt behandling - er nødvendig, fordi vi under alle omstændigheder bliver nødt til at bruge penge til bedre behandling på de højt specialiserede afdelinger. Pengene kan vi ikke skaffe ved at hæve skatten - de må findes inden for det eksisterende sygehusvæsen«, siger amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen (S). Forstår bekymringen Selv om han ikke er i tvivl om, at centralisering af behandling på de store sygehuse er den rette behandlingsmæssige vej at betræde, forstår han sagtens frustrationerne over de foreslåede sengelukninger ude i amtet. »Som hele amtets borgmester kan jeg godt forstå bekymringerne, fordi sygehusene repræsenterer mange arbejdspladser. Det er jo ikke hverken læger eller sygeplejersker, som bliver arbejdsløse, men i stedet personalet i plejen, køkken og i rengøringen. Og de har større vanskeligheder med at finde noget andet«, siger han, der dog ikke vil have siddende på sig, at amtet udsulter Djursland. »Amtets største anlægsinvestering på - en halv milliard til en ny motorvej - ligger faktisk på Djursland, og den vil betyde, at kommunerne derude bliver mere attraktive som bosætningskommuner. De giver gode skatteborgere, og Djursland bliver for Østjylland, hvad Nordkysten er i det københavnske område«, siger amtsborgmesteren. I forslaget ophører de små sygehuse som selvstændige enheder, og Samsø bevarer som den eneste et akut døgnberedskab, som kan tage sig af syge og ulykkestilfælde, indtil de kan fragtes videre til fastlandet. Nye funktioner Odder Sygehus skal i fremtiden kun være i gang i dagtiden med kirurgiske indgreb og som medicinsk ambulatorium. Odder får håndkirurgi som særligt speciale. I Grenaa får sygehuset samme status - med den forskel, at specialet her hedder operation af åreknuder. Den store omlægning fylder ikke alene i landområderne. Også de tre store sygehuse i Århus - henholdsvis Amtssygehuset, Kommunehospitalet og Skejby Sygehus - får nye funktioner, og Amtssygehusets bygninger skal alene bruges til planlagte operationer. Totalt set berører omlægningen 900 mennesker, hvor 400-500 stillinger forsvinder for altid ud af væsenet, hvis forslaget går igennem. De 165 millioner, som skal bruges, går dels til ny medicin, dels til investeringer i nyt apparatur. Samtidig med indskrænkningen af senge bliver den nuværende lægeambulance, som i dag kun kører i dagtimerne, udvidet til hele døgnet, plus at der investeres i endnu en dagambulance. Betænkelig Selv om hele amtsrådet er enige i at løse den overordnede opgave med at finde de nødvendige 170 millioner kroner, er Enhedslistens Peder Meyhoff lidt betænkelighed ved tempoet i forandringerne. »Måske burde vi bruge mere tid på at gennemarbejde forandringerne, og jeg kan ikke frigøre mig fra tanken om, at vi kunne bruge færre penge på den nye vej til Djursland og give dem sygehusbehandling i stedet for«, siger han. Helikopter Venstres Chr. Møller-Nielsen støtter også den overordnede målsætning, men stiller som betingelse, at forandringerne inde i Århus sker sideløbende med sengelukninger ude i geografien. »Samtidig stiller vi også som ultimativt krav, at amtet investerer i sin egen lægehelikopter. Det vil give den fornødne tryghed for hurtig hjælp - både på vores øer og langt ude på Djursland«, siger han.