Ny forklaring om den danske Cuba-fange

Det danske Udenrigsministerium ændrer nu forklaring og siger, at den danske fange i Cuba i marts i år blev afhørt af Politiets Efterretningstjeneste (PET) næsten efter retningslinjerne i den danske retsplejelov. Tidligere har ministeriet ellers fastholdt, at der kun var tale om en samtale, og at den fandt sted uden om den danske retsplejelov. Overholdt 'så vidt muligt' loven I et svar til Enhedslistens Line Barfoed viderebringer udenrigsminister Per Stig Møller (K) oplysninger fra PET om, at tjenestens medarbejdere så vidt muligt forsøgte at overholde den danske retsplejelov under deres tre dage lange afhøringer i Cuba. Det betød blandt andet, at den danske fange blev gjort bekendt med, at han havde ret til ikke at udtale sig, at han kunne gennemlæse politiets afhøringsrapporter, og at han ikke havde pligt til at underskrive dem. USA tillod ikke advokat Derimod fremgår det af udenrigsministerens svar, at USA ikke tillod, at den danske fange fik ret til en advokat under afhøringerne. Alligevel oplyste PET, at fangen efter den danske retsplejelov havde ret til en advokat, men at det efter omstændighederne ikke kunne lade sig gøre. Herefter gik afhøringerne i gang. Eksperter: Udenrigsministeriet har svigtet Formanden for Foreningen af Beskikkede Advokater i Danmark, Niels Forsby, mener, at det danske udenrigsministerium har svigtet. »Det er godt, at ministeriet nu indrømmer, at der var tale om en afhøring i henhold til retsplejeloven. Men så burde ministeriet også følge lovens principper og sige til USA, at han har ret til en advokat«, siger han. Professor i straffeproces på Københavns Universitet Eva Schmidt er enig: »Den danske statsborger har ingen retsbeskyttelse. Man går så langt, som man overhovedet kan, for at holde sig gode venner med USA, men nu bør Danmark eventuelt sammen med andre lande tage spørgsmålet op med amerikanerne«, siger hun. 600 mistænkte i Guantanamobasen Den danske fange opholder sig på den amerikanske Guantanamobase i Cuba, hvor USA har interneret omkring 600 mistænkte al-Qaeda- og Taleban-støtter. Kontorchef i Udenrigsministeriet Bent Wigotski siger, at de danske myndigheder ikke spurgte USA, om den danske fange kunne få tildelt en advokat, da de fik tilladelse til at besøge fangen i Cuba. »Lad mig sige det på den måde: Vi kunne godt læse indenad. I første omgang drejede det sig om at komme derover så hurtigt som muligt for at få fastslået, om han var dansker«, siger han. S: Lene Espersen må forklare sig Socialdemokraterne mener, at der nu hersker så stor forvirring om sagen, at udenrigsministeren og justitsminister Lene Espersen (K) må forklare sig over for Folketingets partier i et samråd. »De må svare på, hvilke rettigheder den danske statsborger har. Vi får hele tiden modstridende oplysninger, og det kan vi ikke leve med«, siger retspolitisk ordfører Sandy Brinck (S). Holger K.: Total forvirring i regeringen Samtidig understreger SF's Holger K. Nielsen, at udenrigsministeren i sin redegørelse om Cuba-fangen til Udenrigspolitisk Nævn ikke nævnte, at den danske statsborger var blevet afhørt med henvisning til retsplejelovens bestemmelser: »Det viser, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør, og at der er total forvirring i regeringen.«.