Professor: Etnisk klagenævn nødvendigt

I Danmark har vi et patientklagenævn, et forbrugerklagenævn og et ligestillingsnævn, som alle kan tage konkrete sager op og træffe afgørelser. Nu bør vi også etablere et nævn, som tager sig af diskrimination mod etniske minoriteter. Det mener professor dr. jur. Eva Smith, der som formand for en arbejdsgruppe under Integrationsministeriet har afleveret en rapport om ligestilling mellem etniske grupper. Udvalg er splittet Det skal ske ved, at Danmark vedtager en ny lov om ligebehandling efter et EU-direktiv. Som Politiken omtalte i går, har spørgsmålet om et klageorgan delt udvalget. Men Eva Smith er ikke i tvivl: »Hvis et barn er blevet behandlet af en fortravlet natlæge, som ikke opdagede, at barnet havde meningitis, kan man klage til patientklagenævnet. Vi har andre nævn til andre formål. Det er væsentligt at få en afklaring, at få den slags sager belyst og ud af verden. Sådan er det også på det etniske område. Det betyder meget for følelsen af retssikkerhed i samfundet«. Kommunerne, LO, indvandrer- og flygtningeorganisationerne og Det Danske Center for Menneskerettigheder har i udvalget stemt for et klagenævn. Advokaterne og arbejdsgiverne havde tomlen nedad, mens embedsmænd fra seks ministerier helt afholdt sig fra at tage stilling, fordi de finder sagen »politisk«. Delt bevisbyrde EU forlanger, at der i den slags sager ved domstolene skal være delt bevisbyrde. Det betyder, at 'ofret' skal pege på, hvori forskelsbehandlingen består, mens modparten skal kunne sandsynliggøre sin uskyld. Og der kan udbetales en godtgørelse til ofret. Men Eva Smith mener ikke, det er en løsning at henvise de etniske minoriteter til altid at gå til domstolene. »Det er besværligt, det er dyrt«. Ikke entydigt negative signaler Eva Smith glæder sig derfor over, at ministeriernes folk ikke har sendt entydige negative signaler mod et klagenævn, der kan tage sig af de fleste sager. Hun finder det også afgørende, at den nye lov også tager religionen med. På det punkt er udvalget også delt. Eva Smith peger på, at f.eks. sager om muslimske pigers og kvinders ret til at gå med tørklæde ikke vil være omfattet af den kommende ligebehandlingslov, hvis religion ikke regnes med.