Stadig flere unge anbringes på lukkede afdelinger, selv om ingen ved, om frihedsberøvelsen har en positiv effekt. Antallet af anbringelser er steget fra 350 i år 2000 til 690 sidste år, skriver Berlingske Søndag. Selv om det sidste år kostede samfundet cirka 130 millioner kroner at spærre kriminelle børn og unge inde på lukkede afdelinger, så aner myndighederne ikke, om frihedsberøvelsen og den socialpædagogiske indsats virker efter hensigten. Siden den nye ungdomssanktion trådte i kraft 1. juli 2001, er omkring 50 unge blevet idømt sanktionen, oplyser Justitsministeriet. Langt de fleste unge på sikrede afdelinger sidder der i såkaldt varetægtssurrogat, der erstatter en almindelig varetægtsfængsling. Men den ny ungdomssanktion er nu en af de hyppigste årsager til anbringelse på en lukket afdeling. Alligevel medgiver forskningschef Britta Kyvsgaard, Justitsministeriet, at forskerne ikke i dag ved, om den behandling, de unge får på ungdomssanktionen, hjælper.
Flere unge på lukkede afdelinger
Lyt til artiklen
