Opgør i Venstre om efterskolerne

Flere end 300 venstrefolk fra efterskolernes bagland tropper i dag op på Vesterlund Ungdomsskole i Give ved Vejle for at tale deres sag over for Venstres uddannelsesudvalg i Folketinget. Efterskoler oprørte Efterskolefolkene vil forhindre en begrænsning af tilgangen til deres 10. klasse i fremtiden og er oprørte over udmeldingerne fra undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), der i løbet af sommeren har gjort klart, at regeringens målsætning er at få unge hurtigere i gang med en ungdomsuddannelse. »Mange er meget chokerede over meldingerne fra Venstre. Vi frygter, at undervisningsministeren pacer de unge frem for at få dem hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet. Men det er der ingen faglige argumenter for at gøre. Jeg tror, efterskolernes liberale folk vil råbe meget højt til mødet«, siger formanden for Efterskolernes Lærerforening, Jørn Rasmussen. Linjen er væk Én af dem bliver forstanderen på Hørby Ungdomsskole gennem 31 år, Finn Jakobsen, der også sidder i amts- og kommunalbestyrelsen for Venstre i Nordjyllands Amt og Sæby Kommune. Han har svært ved at følge sit partis linje. »Venstreledelsens udmeldinger om efterskolerne er ikke i trit med dens egen politik. Den bærer præg af, at det er handelshøjskolefløjen i Venstre, der snakker«, siger Finn Jakobsen. Tørnæs: Efterskoler ser spøgelseer Han pointerer, at hovedvægten af venstrebaglandet er en del af folkehøjskolefløjen. Siden de kritiske røster har vokset sig til et mandskor, har Venstre forsikret, at hverken tilgangen af elever eller penge til efterskolerne vil blive begrænset af næste års finanslov. Ulla Tørnæs har endog beskyldt efterskolerne for at se spøgelser. Spøgelserne er dog siden blevet synlige, efter at partiets medlem i folketingets uddannelsesudvalg, Tina Nedergaard, tilkendegjorde i Nordjyske Stiftstidende i august, at partiet skam agtede at spare på efterskoleområdet. Brug for fornyelse Venstres ordfører på efterskoleområdet på Christiansborg, Leif Mikkelsen, regner med, at der på mødet i Give bliver en god debat, der kan skabe fodslag i partiet. Men han pointerer, at efterskolerne har brug for at forny sig, hvis de skal gøre sig selv uundværlige i fremtiden. »10. klasse fylder utrolig meget i dag. Oprindeligt var efterskolen ment for dem, der ikke var klar til at komme videre i deres studieforløb. Praksis har været anderledes, og derfor er der nu en økonomisk virkelighed, vi må tage stilling til«, siger Leif Mikkelsen, der vil have efterskolerne mere erhvervsrettede med blandt andet meritgivende enkeltfag. En evaluering af, hvad samfundet får for de ekstra kroner, det koster at sende unge på efterskole, er undervejs fra Finans- og Undervisningsministeriet.