Blinde taber kampen om jobbene

Blinde bliver kørt ud på arbejdsløshedens og førtidspensioneringens sidespor i takt med, at ny teknologi bæres ind på kontorerne. I 1995 havde 25 procent af Danmarks over 2.500 blinde og stærkt svagtseende i den arbejdsdygtige alder et almindeligt arbejde. Det tal er i dag faldet til blot 10,2 procent. 'Utroligt svært' for de blinde »Samfundets stigende tempo og arbejdsmarkedets ønske om medarbejdere, der er parate til omstilling, gør det i dag utrolig svært for blinde at få arbejde«, siger landsformanden for Dansk Blindesamfund, Poul Lüneborg, og fortsætter: »At finde et almindeligt job til en synshandikappet er i dag en enestående sag i hvert eneste tilfælde. Jeg spurgte forleden herinde, hvor mange medarbejdere der kendte nogen, der havde fået et almindeligt arbejde inden for de seneste fem år. Det var der ingen, der gjorde«. Bliver overflødiggjort Hidtil har blinde og svagtseende været de venlige stemmer i telefonrøret, når man har ringet til ministerier, offentlige arbejdspladser og større private virksomheder. Men den ny teknologi har overflødiggjort de fleste stillinger som telefonister. På ti år er antallet af disse job til blinde faldet til under 50 på landsplan. Skal konkurrere på lige vilkår »I takt med, at traditionelle blindejob forsvinder, skal vi ud og konkurrere på lige vilkår med seende, og der er vi af helt naturlige grunde ringere stillet«, siger Poul Lüneborg. Det har fået Instituttet for Blinde og Svagsynede til at tage alternativer metoder i brug. Eksempelvis har hjemmesiden joblinien.dk siden 1. august formidlet kontakt mellem arbejdsgivere og synshandikappede, ligesom instituttet laver direkte kampagner målrettet mod arbejdsgiverne. Deres syn på blinde skal ændres, mener instituttet. »Synshandikappede er oftest meget veluddannede og udgør en meget stabil arbejdskraft. For de er nødt til at have system i deres hverdag for at kompensere for deres handikap, og det smitter positivt af på deres job. Derfor arbejder vi målrettet på at justere arbejdsgivernes syn på synshandikappede. De skal tænke i kompetencer og kvalifikationer - ikke i begrænsninger og handikap«, siger Janne Hansen, der er leder af IBS-Erhverv, der står for denne holdningsbearbejdelse. Ønsker flere fleksjob Poul Lüneborg mener, at flere fleksjob kan være med til at knække den negative spiral. Da tidligere socialminister Karen Jespersen (S) indførte fleksjobordningen i 1997, var det målet at nå op på 40.000 job til mennesker med nedsat arbejdsevne inden 2005. Ved udgangen af 2001 havde tallet passeret de 20.000. »Det positive ved at blinde kommer ud i fleksjob er, at de bliver synlige. For der er naturligvis mange barrierer og fordomme forbundet med ansættelsen af blinde. At blinde bliver synlige har en positiv effekt for dem, der står næst i køen«, siger Poul Lüneborg Fokusering på det rummelige bør hjælpe Beskæftigelsesministeren mener, at fokuseringen på det rummelige arbejdsmarked og den kommende manglende arbejdskraft bør hjælpe de svagtseende. »Vi står i en situation, hvor både det offentlige og private virksomheder kommer til at mangle medarbejdere i de kommende år. Alt sammen trækker i retning af, at der skulle blive bedre plads til folk med blandt andet synshandikap«, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til bladet Blindesagen.