JP-artikel byggede på rygter

Morgenavisen Jyllands-Posten havde tilsyneladende ikke meget belæg for en artikel, der beskrev en dødsliste med danske jøder på - og en dusør på 250.000 kr. for at slå dem ihjel. Det fremgår af et kæreskrift afgivet af JP's advokat til Østre Landsret for at undgå at udlevere artiklens kilde eller kilder til politiet. Avisen valgte tirsdag at offentliggøre hele kæreskriftet. Ifølge advokaten har journalisten bag historien, Stig Matthiesen, forklaret i byretten, at han betragtede »rygtet som dansk og arabisk retorik og tomme trusler«. Rygte om dødsliste Advokaten fremhæver samtidig, at der var tale om »et rygte om, at der i palæstinensiske kredse skulle cirkulere en såkaldt dødsliste«. Alligevel valgte avisen at offentliggøre rygterne på forsiden 11. august. Det har ikke været muligt at træffe Stig Matthiesen for en forklaring. Politiken har i stedet spurgt avisens chefredaktør Carsten Juste. Jeres advokat skriver, at journalisten ikke skal udlevere navnene på sine kilder, fordi der kun var tale om tomme trusler og rygter. Kan du uddybe det? »Det har jeg ingen umiddelbare kommentarer til«. Er det ikke forkert at bringe oplysninger i en artikel, der ifølge journalistens egne forklaringer i retten kun bygger på tomme trusler og rygter? »Nu har journalisten forklaret andet og mere end det, han er citeret for i byretten, og journalisten har drevet research i det palæstinensiske miljø i mange, mange måneder. Derfor er der belæg for at viderebringe et forlydende eller rygter, der har cirkuleret i miljøet«. Hvorfor siger han så selv, at det bygger på tomme trusler? »Det kan jeg umiddelbart ikke svare på«. I artiklen, som blev bragt 11. august, står der intet om, at der er tale om tomme trusler, arabisk retorik og rygter, som I siger i dag. Hvorfor har I pludselig ændret mening? »Vi har ikke ændret mening, men der kan være mange grunde til, at journalisten under måske en presset situation i byretten er kommet til at bruge et forkert ordvalg. Det er min umiddelbare forklaring på det«. Mener Jyllands-Posten, at man skal bringe tomme trusler og rygter i avisen, selv om det alt andet lige vil skræmme de personer, som kunne være på den omtalte attentatliste? »Vi har her valgt at viderebringe nogle forlydender. Det har vi set som vores opgave. Vi har ikke taget stilling til, om de er konkrete«. Hvorfor har I ikke det? »Det føler vi ikke nødvendigvis har været vores opgave i denne situation«. Er der mere end én kilde, som har sagt, at listen eksisterer, og betragter I i dag den kilde som utroværdig? »Der er flere kilder, og vi mener fortsat, at kilderne er troværdige«.