USA: Mistænkte skal udleveres

Lige før 1-årsdagen for terrorangrebet 11. september kommer den amerikanske justitsminister John Ashcroft i næste uge til København for at diskutere samarbejde med sine europæiske kolleger. Amerikanerne er meget opsatte på at få en aftale i stand om bl.a. hurtigere og nemmere udlevering af mistænkte. Som noget nyt skal aftalen også omfatte EU-landenes egne statsborgere, og at det skal være sværere at afslå en anmodning om udlevering med henvisning til, at der er tale om politiske forbrydelser. EU og USA skal også have et tættere samarbejde om udlevering af oplysninger og persondata. Men EU-landene har været tilbageholdende, bl.a. fordi kriminelle risikerer dødsstraf i USA, og fordi USA ikke har nogen lovgivning om beskyttelse af personlige oplysninger. Både det danske EU-formandskab og USA ønsker dog, at der skal sættes fart i forhandlingerne, og justitsminister Lene Espersen (K) glæder sig over, at John Ashcroft havde taget godt imod hendes invitation. »Jeg har lagt stor vægt på at få mødet på plads, så vi kan drøfte, hvordan vi styrker og videreudvikler indsatsen mod den internationale terrorisme. Solidaritet og gensidig tillid er nøgleord for samarbejdet på dette område«, siger Lene Espersen. Frygt for borgernes sikkerhed Den britiske borgerretsorganisation Statewatch frygter, at en vidtgående aftale vil få alvorlige konsekvenser for EU-borgernes retssikkerhed. Bl.a. fordi en aftale ikke kun vil omfatte terror, men også almindelige kriminalsager samt samarbejde om efterforskning og aflytning. »Udgangspunktet var terrorsager, men det går nu langt, langt videre end terrorisme. Dette er bare et af en række eksempler på, hvordan de i terrorbekæmpelsens navn udvider generelle politi- og overvågnings- beføjelser«, siger formanden for Statewatch, Tony Bunyan, til Ritzau. Han kritiserer, at forhandlingerne, der har stået på i over et halvt år, foregår i dyb hemmelighed mellem embedsmænd. Afviser hemmelighedskræmmeri Jakob Scharf, chef for Justitsministeriets internationale kontor, afviser dog, at der er tale om hemmelighedskræmmeri. »Vi forhandler på grundlag af det mandat, der er vedtaget af EU's justitsministre efter de sædvanlige procedurer. Det betyder bl.a., at mandatet har været forelagt Folketinget. Det er helt sædvanligt, at den slags ikke offentliggøres. Vi ønsker naturligvis ikke at lægge vores forhandlingsposition frem, når vi forhandler med en fremmed stat«, siger han.