Få erkender seksuelle overgreb

Kun meget få danske 9. klasseelever mener selv, at de har været udsat for seksuelle overgreb. Det er den positive nyhed i den hidtil mest omfattende danske undersøgelse af seksuelle overgreb i barndommen. Den knap så opmuntrende nyhed er, at de unge tit tager fejl. Et seksuelt forhold, som de selv finder uproblematisk, kan ifølge forskerne bag undersøgelsen sætte sig dybe spor i de unges sjæleliv. I den nye undersøgelse 'Unges trivsel år 2002' har forskere fra Institut for Folkesundhed spurgt over 6.000 unge i 9. klasse om blandt andet deres seksuelle debut. Strafbare seksuelle erfaringer Et af undersøgelsens resultater er, at en betragtelig andel af de unge i barndommen har haft seksuelle erfaringer, der er strafbare efter dansk lovgivning. 11 procent har, før de fyldte 15 år, været sammen med en person, der var over den seksuelle lavalder. Otte procent af pigerne og to procent af drengene har været sammen med en person, der var mindst fem år ældre end dem selv. Alligevel siger kun tre procent af pigerne og en procent af drengene, at de har været udsat for overgreb. På trods af det mener forskerne bag undersøgelsen, at det giver mening at tale om overgreb i langt flere tilfælde. For det første fordi dansk lov definerer seksuelle forhold mellem mindreårige og ikkemindreårige som ulovlige. Svært ved at indse »For det andet viser andre undersøgelser, at unge, der udsættes for overgreb, har meget svært ved selv at definere hændelsen som et overgreb. De har svært ved at se sig selv som offer. Og de har nogle meget snævre definitioner af, hvad et overgreb egentlig er«, siger speciallæge Karin Helweg-Larsen, der har været med til at lave undersøgelsen, som Socialministeriet har sat i gang. »En irsk undersøgelse viste, at en fjerdedel af alle unge faktisk mener, at man bogstaveligt talt skal trampes på, lægges ned og voldtages, før der er tale om overgreb«, uddyber Karin Helweg-Larsen. Hun mener, at det er rimeligt, at den seksuelle lavalder er 15 år. Dårlig trivsel og tidlig seksuel debut »I Holland er den 12 år, men det mener jeg ikke fører noget positivt med sig, for vores undersøgelse viser - ligesom andre - at der er en sammenhæng mellem dårlig trivsel og tidlig seksuel debut. Lovgivningen skal beskytte børn mod handlinger, som de ikke selv kan overskue konsekvenserne af. Deriblandt også seksuelt samvær med ældre«, siger Karin Helweg-Larsen. Ifølge den nye undersøgelse oplever de adspurgte unge typisk, at der er tale om overgreb, når der er stor aldersspredning, og når der er brugt trusler, tvang og afpresning. Flertallet af dem, der har oplevet overgreb, var 14 år, første gang overgrebet skete. Krænkeren var hyppigst en bekendt. I ti procent af overgrebene var det et familiemedlem. Helbredet ødelagt Ængstelighed og depressive følelser følger ofte med overgrebene. Unge, der har været udsat for overgreb, oplever desuden hyppigere end andre unge, at de har et dårligt fysisk helbred. Det kan føre til et større sygefravær og til et dårligere voksenliv. Karin Helweg-Larsen fortæller, at de unge, der udsættes for seksuelle overgreb, tit kommer fra brudte hjem, præget af skilsmisse eller vold. Hendes håb er, at undersøgelsen vil betyde, at skolelærere og pædagoger rustes bedre til at undervise de unge i seksualitet. »Det er vigtigt, at børn får en god seksualundervisning, og at de lærer deres egne grænser at kende og at sige fra. Samtidig er det vigtigt, at fagfolk, som har med børn at gøre, bliver i stand til hurtigt at spore et barn, der ikke trives«, siger hun. Vejledning til misbrugte børn Socialminister Henriette Kjær (K) udsender i efteråret en vejledning til kommunerne om, hvordan seksuelt misbrugte børn skal hjælpes. I den forbindelse opfordrer hun kommunerne til at udpege kontaktpersoner. Hun ønsker samtidig, at skolernes sundhedsplejersker går ud i klasserne og taler med børnene om seksuelt misbrug. »Kommunerne skal stramme op og sætte mere fokus på problemet. Vi ved, at et seksuelt overgreb kan forfølge barnet resten af livet. Alligevel er der i dag en tendens til, at fagfolk, der har med børn at gøre, er bange for at blande sig i familiens forhold, og så ender det måske med, at børnene ikke får hjælp«, siger ministeren.