Kattegat sætter rekord i iltsvind

Iltsvindet i de indre farvande breder sig. Først på ugen nåede det Lillebælt, hvor fisker Kasper Meyer kun fangede ti procent af de fisk, han plejer. - Foto: Lars Skaaning
Iltsvindet i de indre farvande breder sig. Først på ugen nåede det Lillebælt, hvor fisker Kasper Meyer kun fangede ti procent af de fisk, han plejer. - Foto: Lars Skaaning
Lyt til artiklen

Iltindholdet i Kattegat er det laveste, der er målt nogensinde. Det siger havbiolog Kresten Jensen fra Nordjyllands Amt forud for offentliggørelsen af den første landsdækkende rapport om iltsvind i de danske farvande senere i dag. »På vores eneste målestation i Kattegat mellem Hals og Anholt har vi målt 2,6 milligram ilt per liter vand, og dermed kan bunddyr som søstjerner og søpindsvin komme i fare«, siger Kresten Jensen til Ritzau. I Kattegat er der dog ikke umiddelbart fare for fiskedød. Iltmængden skal ned under to milligram per liter vand, før fiskedød forekommer. Iltsvind optræder dog allerede, når iltindholdet falder til under fire milligram per liter vand. Også Århusbugten har åndenød. Limfjorden flyder med døde bunddyr, og Storebælt og Lillebælt er meldt døden nær. Iltindholdet i Storebælt blev tirsdag målt til under to milligram per liter vand, altså niveauet for fiskedød. Døde dyr i Limfjorden I de sydøstlige dele af Limfjorden er iltsvindet nu så slemt, at alle bunddyr stort set er døde. Mængden af ilt er så lav, at de døde bunddyr ikke går i forrådnelse, men driver rundt i bundvandet, melder dykkere fra Nordjyllands og Ringkøbing amter. »Det er meget alvorligt i både Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning, hvor iltsvindet har stået på længst. Alle steder er hovedparten af bunddyrene døde, og situationen kan ikke blive værre«, siger dykker og biolog Jens Deding fra Viborg Amts miljøskib 'Limgrim'. Vejr fremmer iltsvind Havbiolog Kresten Jensen fra Nordjyllands Amt siger, at den store nedbør og afstrømning fra landbrugsområder kombineret med høje temperaturer og vindstille vejr i sommer har skabt den kritiske situation. Masser af kvælstof fra gødning på landbrugets marker får algerne til at blomstre op. De har til gengæld brugt ilten. »Et temperaturfald på 10 grader i løbet af en uges tid er ikke nok. Vi skal have vind, før det hjælper«, siger han til Ritzau. Vandmiljøplan Iltsvind forekommer jævnligt i naturen, men siden midten af 1980'erne har der været kraftigt fokus på det faktum, at menneskets udledninger af kvælstof øger hyppigheden. Folketinget har vedtaget to vandmiljøplaner, og de har betydet, at byernes spildevand bliver renset for blandt andet fosfor og kvælstof. Langt det meste af kvælstoffet til de indre danske farvande siver ud fra landbrugets marker, og selv om der er sket reduktioner, har det ikke været nok til at forebygge iltsvind. Blandt andet fordi svineproduktionen er vokset.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her