Danske farvande tæt på kollaps

Jævn vind, let vind, jævn vind, jævn, jævn... Mange fjorde, Lillebælt og Storebælt, Øresund og dele af Kattegat gisper af mangel på ilt, men vejrudsigten bringer ikke håb for de kvælningstruede farvande. En kraftig storm fra vest eller nordvest er det, der skal til for at presse frisk saltvand fra Nordsøen og Skagerrak til Kattegat, men den stille og varme sensommer fortsætter. Dermed kan iltsvindet brede sig, og det er en økologisk katastrofe ikke alene for krebs, muslinger og søanemoner, men også skrubber, isinger og rødspætter. Forskningschef Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) siger, at iltsvindet er »det værste vi har set i 25 år«. DMU udgav i går årets første samlede rapport om iltsvind, og den varsler ilde. »Hvis det her fortsætter, så vil kæmpestore områder være døde, og der vil være lige så tomt, som vi ser det nord for Fyn«, siger Bo Riemann. DMU og amterne har allerede registreret tegn på, at der udvikles svovlbakterier visse steder på havbunden. De virker som cellegifte og giver et ekstra dødsstød til livet. Meget kvælstof De danske farvande har også før i tiden været ramt af iltsvind, men i år kommer iltsvindet af flere grund tidligere og mere kraftigt: Dels er der vasket usædvanlig meget kvælstof ud fra landbrugets marker i vinter. Dels har foråret og sommeren været ideel for alger. Dels har det i lang tid været varmt og vindstille uden omrøring i vandene. Til slut er algerne dumpet ned på dybere vanddybder, hvor de er gået i forrådnelse, og det er den proces, der opbruger ilten. Gennem de seneste uger har amterne konstateret, at ilten forsvinder fra de dybere saltvandslag. Aktuelt mener DMU, at det ser værst ud i det sydlige Kattegat, Øresund og Bælthavet. Flere steder er der observeret døde bunddyr og fisk - og svovlbakterier. Landbruget advarer politikerne om ikke at lade sig gribe af panik, og planteavlerne vil have lov til at sprede mere næring - ikke mindre. Derimod kræver både fiskere og forskere handling. Landsforeningen Levende Hav frygter, at dette års iltsvind vil ødelægge muligheden for fremover at fiske rødspætter. Fiskerforeningen mener, at svineproduktionen er det største problem. Danmarks Miljøundersøgelser advarer mod, at hvis ikke det lykkes at mindske landbrugets udledning af fosfor, der er steget siden 1997, og kvælstof, så vil iltsvind i større omfang ske hyppigt i fremtiden. Bo Riemann vurderer, at den årlige udvaskning på 60.000 ton kvælstof skal ned på det halve. »Hvis der sker reduktioner, så sker der hurtigt markante forbedringer i kystzonen«, siger Bo Riemann. Vandmiljøplan II fra 1998 trækker i den rigtige retning, men den er ikke nok, hvis de større vande skal reddes. På længere sigt vil selv en udvaskning på 30.000 ton kvælstof være mere, end naturen kan tåle. DMU forventer nemlig, at Kattegat bliver 2-5 grader varmere om sommeren i løbet af de næste årtier. Mere nedbør »Klimaændringerne gør, at vi får mere nedbør, og at temperaturen i vandet stiger«, siger Bo Riemann og påpeger, at mere regn giver større udvaskning, og at varmere vand giver bedre levevilkår for alger. Politisk varmer Folketinget i disse uger op til debat om en Vandmiljøplan III. De seneste to vandmiljøplaner har bygget på brede flertal, og selv om SF's miljøordfører, Jørn Jespersen vil speede processen op, så indgås der næppe nye forlig før i 2003. Miljøordfører Pernille Blach Hansen (S) er dog ikke i tvivl om, at »landbruget udleder for mange næringsstoffer«. Socialdemokratiet mener, at landbruget fremover skal have individuelle miljøgodkendelser som i industrien. Miljøgodkendelserne skal tage udgangspunkt i, hvad den natur, hvor landmanden driver sin gård, kan tåle. »Hvis det for eksempel er ved Skive Fjord eller Århus-bugten, så skal der kunne stilles skærpede krav til udvaskning af næringsstoffer«, siger Pernille Blach Hansen.