Hjernen snyder den lamme arm

Hvert år rammes over 10.000 danskere af hjerneblødninger eller blodpropper i hjernen - såkaldt apopleksi, der er den hyppigste årsag til, at kroppen får en nedsat funktionsevne. Men forskere fra Aalborg Universitet ser nu ud til at have opfundet en genoptræningsform, der får patienter med halvsidet lammelse hurtigere tilbage til det normale liv. Navnet er Funktionel Elektrisk Terapi (FET). Elektroder, der er forbundet med en computer, sættes på musklerne på den lammede forarm. Med den raske arm trykker patienten på en startknap, der stimulerer musklerne, og hånden åbner sig. Efter nogen tid lukkes den igen. På den måde bliver det muligt for patienten at gribe eksempelvis en kop, og med den raske arm løfte den op til munden. Bedre resultater »Vi ved, at apopleksipatienter over tid får nogle af deres tabte evner tilbage. Vores forskning viser, at begynder du at stimulere musklerne og nerverne i armen kort efter ulykken 30 minutter hver dag, fem dage om ugen i tre uger, opnår patienter med FET væsentligt bedre resultater end kontrolgruppen«, siger professor Thomas Sinkjær fra Center for Sanse- Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet, der har brugt tre år på at udvikle teknologien. Resultatet fra den første undersøgelser med 25 apopleksipatienter viser, at seks måneder efter begyndelsen på FET-behandlingen kan patienterne udføre 11 opgaver - som koppen-til-munden - 30 gange på to minutter, hvor kontrolgruppen med almindelig genoptræning kun nåede det 15 gange. »Man aktiverer hjernen til at genopdage kontakten mellem hjerne og hånd. Vi kan måle, der sker en forandring i hjernen, men hvorfor ved vi ikke helt. Vi kan til gengæld se en kædereaktion, for når hjernen modtager stimulationerne, får det langsomt gang i de muskler i armen og skulderen, som vi ikke har stimuleret. På den måde genvinder patienten langsomt, de tabte evner«, siger professor Thomas Sinkjær. Større undersøgelse En større, kontrolleret undersøgelse er nu sat i gang for at forstå og dokumentere de genvundne tabte evner. »Hjernen har en spontan regeneration, som vi ved en ydre påvirkning kan påvirke. Vi skal nu undersøge, om det også er tilfældet her«, siger overlæge, neurolog Peter Brøgger Christensen fra Hammel Neurocenter og Århus Universitetshospital, der er med til at fortage den kliniske undersøgelse, og fortsætter: »Men det ser ud til, at FET accelererer denne proces, og det kan være med til at forkorte perioden med genoptræning, patienterne kan komme hurtigere hjem, og det vil give en samfundsøkonomisk gevinst«. Han understreger, at svært ramte patienter ikke kan få glæde af den nye metode, da man selv aktivt skal deltage i behandlingen. HjerneSagen, hvis formål er at forbedre forholdene for apopleksipatienter, er interesseret i den nye genoptræningsform. Lav prioritering »Genoptræning af lammelser er et lavt prioriteret område. Derfor er det meget positivt, at nogle nu går videnskabeligt til værks og prøver at udvikle nye genoptræningensformer inden for videnskabelige rammer. Så må undersøgelsen vise, om der er belæg for deres foreløbige resultater«, siger formand Tom Skyhøj Olsen, der samtidig er overlæge på Amtssygehuset i Gentofte. Ud over Neurocenter Hammel foretages den store undersøgelse i samarbejde med Aalborg og Hjørring Sygehus. Derudover er der søgt om finansiering til et europæisk studie med hospitaler fra Østrig, Italien, Holland og Finland. De to sidste lande starter behandling med den nye teknik til efteråret.