Formanden for bestyrelsen i det kommende Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, tidligere Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensen, afviser, at hans person og rolle under den kolde krig kan give habilitetsproblemer for regeringens bebudede undersøgelse af venstrefløjens rolle under den kolde krig. Uffe Ellemann-Jensen er formand for bestyrelsen i det center, som fra årsskiftet samler blandt andet det nuværende Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) og Center for Menneskerettigheder. Regeringen har valgt at lade DUPI forestå den nye undersøgelse. Det fik forleden SF's formand, Holger K. Nielsen, til at sætte spørgsmål ved undersøgelsens troværdighed og Uffe Ellemann-Jensens habilitet. Uffe Ellemann-Jensen erkender, at hans person ville give problemer - såfremt han fik lov at påvirke undersøgelsen direkte. »Holger K. Nielsen siger, at hvis jeg får direkte indflydelse på den nye undersøgelse, vil det give problemer med habiliteten. Jeg er helt enig med Holger. For jeg var unægtelig part i den sag, der nu skal granskes nærmere«, siger Uffe Ellemann-Jensen. Vandtæt Han understreger dog, at der i hans øjne ingen problemer bliver. Der er nemlig vandtætte skotter mellem de faglige beslutninger, der træffes af bestyrelsen for det institut, som opsluger DUPI, og så de bevillingsmæssige beslutninger, der træffes af centerets bestyrelse - og som Ellemann-Jensen har indflydelse på. »Som formand for centret vil det i denne sag alene være min opgave at sikre, at de nødvendige ressourcer stilles til rådighed for undersøgelsen. Og jeg er sikker på, at institutbestyrelsen ville reagere prompte, hvis jeg i øvrigt forsøgte at blande mig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























