Storebælt er døden nær

Rødspætter og torsk på flugt fra en sikker kvælningsdød. Døde bunddyr i hobetal. Sådan lyder konsekvenserne af det, der er ved at udvikle sig til den hidtil værste sensommer for de indre danske farvande. Ilten forsvinder hastigt fra vandet fra dag til dag, fra time til time. Århus-bugten har åndenød, og nye data viser, at Storebælt og Lillebælt er døden nær af iltsvind. Nærmer sig det katastrofale »Situationen nærmer sig det katastrofale. Vi har haft en robot nede på havbunden både nord og syd for Fyn, og der er masser af døde snegle, muslinger og sandorm«, siger afdelingsingeniør Harley Bundgaard Madsen fra Fyns Amt. I fredags sendte Fyns Amt en statusrapport om iltsvind til Danmarks Miljøundersøgelser, og ifølge Harley Bundgaard Madsen så det slemt ud. Tirsdag viste nye målinger, at iltindholdet i de dybere vandlag i Storebælt var nede under to milligram per liter vand - altså et niveau, der fører til fiskedød. »Vi har aldrig før set, at så store områder i Storebælt er ramt af iltsvind«, siger Harley Bundgaard Madsen. Vådt forår og varm sommer Kraftige regnskyl i foråret kombineret med en varm og stille sommer har betydet, at de indre danske farvande er ved at udvikle det formentlig værste tilfælde af iltsvind nogensinde. Masser af kvælstof fra gødning på landbrugets marker har været guf for alger, der til gengæld har brugt ilten. Ilten forsvinder primært fra det saltvand, der trænger ind fra Nordsøen til de indre farvande. Saltvandet ligger nede under brakvandet fra Østersøen. De to vandlag er skarpt adskilte, og det såkaldte springlag mellem de to vandtyper ligger i 10-15 meters dybde. Der er stadig ilt i brakvandet, så de fisk, der har mulighed for at flygte, svømmer ind på lavt vand. 'Et spørgsmål om tid' Harley Bundgaard Madsen påpeger dog, at der er fare for, at mange af de overlevende fisk bliver fanget i fjordene, og at iltsvindet breder sig også til det lave vand. »Det er et spørgsmål om tid«, vurderer Harley Bundgaard Madsen. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udgiver på fredag - på baggrund af indberetninger fra landets amter og svenske myndigheder - en rapport om den nationale krisesituation. DMU's sagsbehandler ønsker ikke at kommentere sagen før på fredag, men lederen af DMU's marinøkologiske afdeling, Bo Riemann, siger til TV 2-Fyn, at »det har aldrig set så sort ud som nu«. Ny vandmiljøplan Iltsvind forekommer jævnligt i naturen, men siden midten af 1980'erne har der været kraftigt fokus på det faktum, at menneskets udledninger af kvælstof øger hyppigheden. Folketinget har vedtaget to vandmiljøplaner, og de har betydet, at byernes spildevand bliver renset for blandt andet fosfor og kvælstof. Langt det meste af kvælstoffet til de indre danske farvande siver ud fra landbrugets marker, og der er sket reduktioner - dog ikke nok til for alvor at forebygge iltsvind. Harley Bundgaard påpeger, at en stor del af gevinsten er forsvundet i takt med, at svineproduktionen er vokset. »Vi mangler en hjemmel i lovgivningen, så amterne kan stille krav til landbruget«, siger Harley Bundgaard Madsen. Partierne bag vandmiljøplanerne er ved at forberede en Vandmiljøplan III. Den skal forhandles færdig i løbet af 2003. SF's miljøordfører Jørn Jespersen mener, at det aktuelle iltsvind viser, at der er behov for at speede processen op. Han tvivler dog på, at der er politisk stemning for det. Til gengæld lover han, at han næste år vil slås for markante reduktioner, færre grise og afgifter på kvælstof.