Stærk kritik af politiets aflytning af journalist

Regeringens antiterrorpakke kan være kommet i ilden for første gang. Københavns Politi har krævet, at en journalist fra Jyllands-Posten afslører sine kilder og har derfor trukket ham i retten. Men det er at gå over stregen, vurderer flere jurister. I en periode har politiet aflyttet journalist Stig Matthiesenfra Jyllands-Posten for at afsløre hans kilder i forbindelse med artikler om konflikterne mellem palæstinensiske og jødiske grupper i Danmark. På et tre timer langt, lukket retsmøde i Københavns Byret i denne uge ophævede dommeren retsplejelovens kildebeskyttelse efter at en telefonsamtale mellem journalisten og en redaktionssekretær på avisen var blevet afspillet i retslokalet. Afgørelsen blev kæret til Østre Landsret, der nu skal afgøre sagen. Men den har vakt kritik blandt både jurister og repræsentanter fra pressen. 'Vidtgående indgreb' Både lektor i strafferet, Jørn Vestergaard, og juraprofessor Ole Krarup, kritiserer indgrebet. »Det er et meget vidtgående indgreb. Selvfølgelig er det politiets opgave at forhindre, at nogen slås ihjel af terrorister, men når man har i tankerne, at der i forvejen er et fornuftigt samarbejde mellem journalister og politi om at forebygge mulige lovovertrædelser, så mener jeg, at politiet i denne sag er gået over stregen«, siger lektor i strafferet, Jørn Vestergaard til Ritzau. Han understreger dog, at politiet kan være i besiddelse af oplysninger, der i højere grad berettiger dets metoder. Terrorpakke i brug Begge jurister mener, at politiets fremfærd meget vel kan være et resultat af den terrorpakke, som Folketinget vedtog i forsommeren. Den giver politiet udvidede beføjelser til at efterforske mulige terrorforbindelser i Danmark. »Terrorpakken er totalt gummi, og det betyder, at dommerne er fuldstændig på Herrens mark, når politiet begærer om adgang til eksempelvis telefonaflytning. Hidtil har man tillagt kildebeskyttelsen væsentlig betydning, men her er tale om en meget elastisk lovgivning. Det er skruen uden ende, og denne sag bestyrker betænkelighederne ved terrorpakken, fordi man suspenderer retssikkerheden med bred hånd«, siger juraprofessor Ole Krarup til Ritzau. Jørn Vestergaard kan ikke fastslå med sikkerhed, om politiets indgreb har direkte forbindelse til terrorpakken, men han understreger, at den stemning, som har præget det politiske system og retsvæsnet det seneste års tid, har gjort det lettere for politiet at få grønt lys for indgreb af den type. »Det, som Jyllands-Posten har beskæftiget sig med, ville - hvis det blev begået - falde ind under terrorismedefinitionen i de nye bestemmelser. Og det skulle være mærkeligt, hvis retten har været fuldstændig upåvirket af, at man er i år ét efter 11. september, og at lovgivningsmagten har beskæftiget sig intensivt med spørgsmålet om, hvordan man sikrer politiet mulighed for at bekæmpe terrorisme«, siger Jørn Vestergaard. Justitsminister Lene Espersen (K) afviser, at den nye terrorpakke har været udslagsgivende for politiets mulighed for at foretage aflytninger af journalisten. »De ændringer i retsplejeloven, som blev indført ved den såkaldte terror-lovpakke, indebærer ikke på nogen måde udvidelser i politiets adgang til at foretage aflytninger, hverken i forhold til journalister eller andre«, siger Lene Espersen til Ritzau. Dansk Presse kræver svar Også pressens arbejdsgivere og Journalistforbundet kræver en forklaring. Danske Dagblades Forening (DDF) kræver en redegørelse fra Københavns Politi. DDF's administrerende direktør, Ebbe Dal henviser til, at DDF allerede under forberedelserne af terrorpakken gjorde justitsminister Lene Espersen (K) opmærksom på, at pressen måtte friholdes. Formanden for Dansk Journalistforbund kalder sagen skandaløs. Mogens Blicher Bjerregård mener, at det er et 'mægtigt problem for kildebekyttelsen', som er helt nødvendig for, at journalister kan arbejde. Han finder det naturligt at tage sagen op i Mediernes Kontaktudvalg, som er oprettet under Statsministeriet som et kontaktforum mellem branchen og centraladministrationen. Trussel mod demokratiet Pressejurist Oluf Jørgensen, afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole, opfordrer pressens organisationer til meget stærkt at vise deres støtte til Jyllands-Posten, og kalder politiets adfærd for 'magtmisbrug'. Ifølge Oluf Jørgensen er informationsfriheden alvorligt truet, hvis journalisternes mulighed for at beskytte deres kilder bliver brudt. Det er en begrænsning af ytringsfriheden og en indskrænkning af demokratiet, mener han. »Så kan journalisterne ikke - eller i alle tilfælde kun i begrænset omfang - beskrive, hvad der rører sig blandt muslimske grupper i Danmark og i udlandet for den sags skyld. Det kan gå hen at blive en voldsom begrænsning af informationsfriheden, så befolkningen ikke kan få at vide, hvad der sker i samfundet«, siger Oluf Jørgensen. 'Endelig afgørelse' Politiadvokat Michael Jørgensen, Københavns Politi, betegner domstolenes afgørelse om, at politiet måtte aflytte journalistens telefon, som 'endelig'. Når en dommer skal tage stilling til politiets anmodning om aflytninger og andre indgreb, indkaldes en advokat. Hans opgave er at varetage interesserne for ejeren af telefonen. Men politiadvokat Michael Jørgensen vil ikke svare på, om både byretten og landsretten har været involveret i spørgsmålet om aflytning eller ej. Han vil heller ikke svare på, om den beskikkede advokat protesterede og kærede byrettens kendelse til landsretten. På spørgsmålet om, hvor mange kendelser om indgreb, Københavns Politi har opnået, siger politiadvokaten: »Det har jeg ingen bemærkninger til«.