Havet svækket af mange grise

Gylle fra millioner af grise er en af grundene til, at muslinger og fisk i de indre danske farvande i disse uger dør af mangel på ilt. Ifølge amter er situationen alvorlig blandt andet i Limfjorden, Storebælt, Lillebælt, Århus-bugten, dele af Kattegat og i Maribo-søerne. Landbruget spreder grisegylle ud som gødning på markerne, men planterne kan ikke optage al den kvælstof, gyllen indeholder. Det meste af kvælstoffet løber ud i åer og videre til fjorde og bælter, hvor algerne trives og opbruger ilten i de dybere vandlag. Det skaber iltsvind og fiskedød. Derfor kræver amter, forskere og grønne organisationer strammere regler for landbrugets håndtering af gødning fra husdyr. »Der bliver stadig ledt alt for meget kvælstof ud i fjordene«, siger biolog Else-Marie Platz fra Viborg Amt, der i øjeblikket registrerer omfattende iltsvind i Limfjorden. Det gælder såvel Skive Fjord (på 4. uge), Lovns Bredning som Thisted Bredning. I disse områder ligger koncentrationen af ilt under to milligram per liter vand, hvilket defineres som 'kraftigt iltsvind'. Muslinger, børsteorm og søanemoner er begyndt at dø. Limfjorden oplevede også kraftige iltsvind i 1994, 1999 og 2001. Hver sensommer Trods talrige politiske indgreb siden midten af 1980'erne har Folketinget ikke kunnet hindre, at de indre danske farvande stort set hver sensommer - som nu - gisper af åndenød. Eksperterne er over en bred kam enige om, at der stadig strømmer og flyver alt for mange næringsstoffer ud i naturen fra landbrug, trafik og kraftværker. Vrede fiskere Afdelingsleder Jørgen Hübertz fra Vestsjællands Amt bekræfter, at »det ikke ser godt ud i år«, og at »der ligger for meget næring derude«. Flere vrede fiskere ringede i går til Vestsjællands Amt og meldte om døde fisk i garnene, oplyser han. Værst ser det ud for farvandet lige syd for Sejerø, men også nord for Sjællands Odde i Kattegat er der iltsvind. Iltsvind rammer i første omgang dybere huller for derefter at brede sig, hvis vinden ikke får rusket op i vandmasserne. Et vådt forår med en stor afstrømning af kvælstof fra markerne kombineret med en stille sensommer har været en skidt kombination. De rigelige mængder kvælstof har været guf for alger, der har spist ilten i det saltvand, der ligger under brakvandet. Flere måder at dø I Kattegat er der typisk 15 meter brakvand, mens resten ned til måske 40 meter er saltvand. Hvis det iltfattige saltvand skvulper i større bevægelser mod land, risikerer fiskene at blive fanget og lide kvælningsdøden. En anden måde at dø på er, hvis området med kraftig iltsvind pludselig er så stort, at fiskene ikke kan slippe væk. Bunddyr som snegle og muslinger overlever ikke kraftige iltsvind. Professor i spildevand, Mogens Henze fra Danmarks Tekniske Universitet, siger, at det er teknisk muligt at lave svinefarme uden udledninger, så vi kan undgå »at smøre hele landet til med svinegylle«. »Problemet er, at det koster penge. Landbruget forsøger - ligesom os andre - at slippe billigst muligt«, siger Mogens Henze. Han mener, at politikerne bør begynde at betragte svineproduktion som enhver anden industriproduktion og stille større krav. 20 millioner svin Antallet af slagtede svin er steget fra knap 16 til godt 20 millioner op gennem 1990'erne. Sidste år måtte 20,9 millioner grise lade livet på de danske slagterier. Præsident Poul Henrik Harritz fra Danmarks Naturfredningsforening siger, at vi bliver nødt til at tage en diskussion om svineproduktionens vækst set i forhold til vandmiljøet og heder, højmoser og anden sårbar natur, der også lider under for megen næring. »Det er trist at leve i et land, hvor fiskerne fanger rådne fisk«, siger Poul Henrik Harritz. Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) beklager, at »der igen i år er store problemer med iltsvind«. I næste uge har han et møde med partierne bag Vandmiljøplanerne. Målet er at lave en Vandmiljøplan III til næste år.