Mindre byfornyelse - flere ungdomsboliger

VK-regeringen er hastigt ved at ændre på de seneste mange års boligpolitik, som den blev praktiseret af skiftende socialdemokratisk-radikalt ledede regeringer. I løbet af bare to finanslove er der barberet ikke mindre end sammenlagt 750 millioner kroner af statens støtte til byfornyelse, så der i 2003 kun bevilges 1 milliard kroner, mod 1,75 milliarder kroner i 2001. Resultatet i de store byer med saneringsmodne ejendomme vil efterhånden blive tydeligt. Mens der i 2001 blev byfornyet 2.700 boliger, skønner Håndværksrådet, at der i 2003 kun vil blive byfornyet halvt så mange. Regeringen ser mere lyst på situationen, fordi omlægningerne blot betyder, at de private ejere skal finansiere en større andel selv. Nye boliger til unge Uanset hvem der får ret, vedgår regeringen gerne, at den er ved at nytænke boligpolitikken. Pengene skal flyttes fra sanering af ældre boliger over til nybyggeri af ungdomsboliger. I finansminister Thor Pedersens (V) egen skriftlige redegørelse: 'Vækst, velfærd og fornyelse' hedder det, at regeringen vil nytænke boligpolitikken, så væsentligt flere bygherrer vil være interesserede i at opføre ungdomsboliger. Der er med regeringens egen formulering brug for alle hænder til at skaffe boliger til uddannelsessøgende i de store byer, som København, Århus, Odense og Aalborg. Socialdemokratiet anklager til gengæld regeringen for at »fodre hunden med sin egen hale« i boligudspillet. »Man sparer 250 millioner kroner på byfornyelsen og bruger kun 100 millioner kroner til ungdomsboliger. Besparelsen på byfornyelse går ud over de dårligste boliger, og vi risikerer at stå med en generation, som må bo ringere end dens forældre«, siger S-formand Poul Nyrup Rasmussen. Håndværkere tøver Fra 2003 og frem til 2007 vil regeringen bruge sammenlagt en millard kroner ekstra for at få fart i byggeriet. Regeringen forventer, at det initiativ vil medføre mellem 3.500 og 4.000 ekstra ungdomsboliger. I Håndværksrådet er man ikke udelt begejstrede for VK-regeringens nytænkning. Både når det gælder den væsentlige reduktion af byfornyelsen og den måde, ungdomsboligerne skal bygges på, er der udtalt bekymring. »I Håndværksrådet beklager vi, at ambitionsniveauet for fremtidssikring af den nuværende danske boligmasse og bygningskulturarv i disse år nedsættes så drastisk. Det minder lidt om at sparke til en mand, der ligger ned«, fastslår Håndværksrådets økonom Bo Sandberg. Til de store Håndværksrådet frygter tydeligvis, at de små og mellemstore håndværksvirksomheder bliver taberne. Både fordi byfornyelsen skæres drastisk ned, og fordi det næppe er de små håndværkere, der får mange af ordrerne på de kommende års store ungdomsboligbyggerier. »Det er i høj grad de store aktører i byggebranchen som tilgodeses. Regeringens satsning på byggeri af ungdomsboliger tænkes udbudt efter princippet om omvendt licitation, hvor man konkurrerer om at levere flest mulige boliger for en bestemt fastsat pris. Dette forekommer at være skræddersyet til de største entreprenørkoncerner, som kan levere et samlet tilbud på en større mængde boliger spredt ud over landet og dermed få gennemsnitsprisen ned. En sådan industritankegang risikerer på sigt at hæmme konkurrencen til skade for alle«, påpeger Håndværksrådets økonom. Stram lov vigtigst Selv om regeringen gerne vil have fart i byggeriet af flere nye ungdomsboliger, er man tydeligvis hæmmet af, at ønsket om en stram finanslov vejer tungere. Der bevilges kun ekstra 100 millioner kroner til ungdomsboligbyggeriet i 2003, mod 225 millioner kroner ekstra de fire kommende år. Til gengæld slår besparelsen på 250 millioner kroner på byfornyelsen igennem allerede fra 2003. Sammenlagt spares der over fem år 1,25 milliarder kroner på byfornyelsen mens der bruges en milliard kroner ekstra på ungdomsboligbyggeriet. Regeringen håber, at det private erhvervsliv også giver sit bidrag til at få sat gang i boligbyggeriet. Regeringen forventes i morgen at præsentere et samlet udspil, der skal fremme det private udlejningsbyggeri. Udspillet bygger på tre elementer:Pensionskasser og private skal have større økonomiske fordele ved at opføre privat udlejningsbyggeri.Pensionskasserne skal have lov til at frasælge en del af lejlighederne i et nyopført byggeri, mod til gengæld at forpligte sig til, at de resterende lejligheder skal udlejes i mindst 20 år.Det skal være muligt at tage markedsleje, hvis man indretter taglejligheder i det eksisterende byggeri, hvor huslejen ellers er lav.