Dansk bistands-førertrøje krymper

Danmark lever ikke længere op til målsætningen om at give en procent af den samlede samfundskage i ulandsbistand. Med regeringens forslag til finanslov ryger den såkaldte bistandsprocent ned på 0,9 procent, men den direkte støtte til verdens fattige lande beskæres ikke. Alligevel mener Socialdemokratiet, at udspillet vil svække Danmarks position, når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) om få dage som EU-formandsland skal åbne verdenstopmødet i Johannesburg i Sydafrika og stå i spidsen for bestræbelserne for at få de rige lande til at betale mere til de fattige. »Danmark bliver yderligere svækket som det gode eksempel, og det giver virkelig et dårligt afsæt for at kunne påvirke udviklingen i Johannesburg«, siger S-formand Poul Nyrup Rasmussen. Venstre erkender, at bistandsprocenten nu er nede på 0,9 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Men erklærer, at det blot skyldes »finanslovsteknik«. Resultatorienteret »For regeringen drejer det sig om, hvilke resultater vi kan nå i samarbejde med udviklingslandene. Ikke hvilken procent eller beløb, vi på bedste bogholderivis kan regne os frem til«, siger ulandsordfører Pia Larsen (V). Med en bistandsprocent på 0,9 ligger Danmark stadig over FNs anbefaling på 0,7 procent og i top internationalt. Men frem til regeringsskiftet i november sidste år har et flertal i Folketinget været enige om en målsætning på en procent og dermed en klar international førerposition til Danmark. Socialdemokratiet mener endog, at den aktuelle bistandsprocent er helt nede på 0,8 procent, hvis VK-regeringen brugte samme regnemetode, som SR-regeringen gjorde i sine finanslove. Regeringen opgør ulandsbistanden efter OECDs principper. Det betyder blandt andet, at man kan medregne udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark. Ændret bogføring I 2002 udgør den samlede ulandsbistand efter den opgørelse 13,9 milliarder kroner. Næste år får regeringen tallet til 12,9 milliarder kroner. Det antyder umiddelbart en ny besparelse på en milliard kroner, men forskellen skyldes dels færre flygtninge i Danmark, dels ændret bogføring af gældslettelse. Den direkte støtte til ulande er i år på 10,5 milliarder kroner og vil til næste år være 10,6 milliarder kroner. I 2001 udgjorde den direkte ulandsbistand 11,4 milliarder kroner. Regeringen har valgt at videreføre dette års besparelse på 1,5 milliarder kroner, som blev brugt til en ekstra et-årig indsats mod ventelister på sygehusene. Næste år skal pengene ikke bruges til sygehuse, så de indgår bare i det store regnskab, men bliver altså ikke ført tilbage til ulandsbistand.