Ingen hjælp til dansk fange

Udenrigsministeriet går nu i åben kamp med de juraprofessorer og advokater, der den seneste tid kraftigt har kritiseret ministeriet for, at den danske fange på amerikanernes Guantánamobase på Cuba ikke har haft adgang til en advokat. Danskeren blev taget til fange af amerikanske tropper i Afghanistan i februar og derefter fløjet til basen, hvor amerikanerne tilbageholder mistænkte al-Qaeda-støtter. I marts blev den danske fange i tre dage afhørt af danske politifolk. I pressemeddelelsen siger Udenrigsministeriet, at der ikke var tale om en afhøring i den danske retsplejelovs forstand, og at den danske fange derfor ikke havde adgang til en advokat. Pressemeddelelsen hæfter sig også ved, »at kampen mod terrorisme har stillet det internationale samfund over for nye udfordringer og problemer, som ikke fuldt ud finder deres svar i gældende folkeret«. Advokatkritik Formanden for de beskikkede advokater i Danmark, Niels Forsby, mener, at pressemeddelelsen er udtryk for, at Udenrigsministeriet er i vildrede. »Ministeriet vender tingene på hovedet og siger, at jo flere alvorlige ting, dette drejer sig om, jo færre rettigheder skal den danske fange have. Det er indlysende, at ministeriet som udgangspunkt burde sikre den danske fange en uvildig person, som kunne informere om hans situation og rettigheder. Det ville typisk være en advokat«, siger Niels Forsby. Professor i strafferet på Københavns Universitet Eva Smith er enig: »De oplysninger, politiet har indsamlet, skal vel bruges til noget. Når danske politifolk afhører danske statsborgere, er det naturligt, at de overholder retsplejelovens bestemmelser«, siger hun. Kontorchef i Udenrigsministeriet, Bent Wigotski, fastholder imidlertid, at det faktum, at afhøringerne foretages som led i bekæmpelse af terrorisme, gør, at den danske fange ikke har ret til en advokat. I terrorens navnHar du nogensinde hørt om, at dansk politi taler med en tilbageholdt person i tre dage uden bagefter at ville kalde det en normal afhøring? »Du kan kalde det, hvad du vil. Det er ikke det afgørende. Faktum er, at dette foregår i amerikansk regi, og det har betydet, at ingen af de tilbageholdte har adgang til en advokat«, siger han. Derfor kan man godt sige til amerikanerne: Vi er uenige i den måde, det foregår på? »Det kunne man muligvis godt. Men det ændrer ikke på kendsgerningerne«. Vil det sige, at I er i lommen på USA og ikke vil kritisere det, USA gør? »Nej. Vi er med sammen med andre lande i kampen mod terrorisme«. Men hvis man er med i kampen, kan man vel også stille krav om, hvordan det juridiske skal hænge sammen? »Ja, det kan man selvfølgelig godt. Men man skal samtidig også komme med nogle løsninger på, hvordan man bekæmper terrorismen. Det kan ikke nytte noget, at man siger, at nu drejer dette sig kun om et enkelt lille aspekt. Vi må som myndigheder sammen med vores allierede se på alle aspekterne. Vi kan ikke tilsidesætte sikkerhedshensyn og kun se på en enkelt problemstilling«. Men der er vel ingen modsætning mellem at bekæmpe terrorisme og så give en fange en advokat? »For at bekæmpe terrorisme skal man efterforske noget. Inden man overhovedet kommer til spørgsmålet om, hvorvidt nogen skal sigtes, drejer det sig om at få oplysninger frem, som skal bekæmpe terrorismen«. Kun én 11. septemberOg det kan man ikke få, hvis der er en advokat til stede? »En advokat skal være tilstede i den danske retsplejelovs forstand, når der foregår en strafferetslig efterforskning af den pågældende. Og det taler vi ikke om her«. Er det sket tidligere, at Udenrigsministeriet er gået imod et stort set enigt korps af advokater og jurister i Danmark, der mener, at han har ret til en advokat, i og med at han er tilbageholdt? »Der har kun været en 11. september én gang. Hvad der er sket før 11. september, er temmelig irrelevant. Det har skabt en helt ny situation. Vi er nødt til at fastholde, at for at bekæmpe terrorisme er vi nødt til at sørge for, at myndigheder kan afhøre dem, som er pågrebet«. Men - igen - hvad er det, som gør, at man ikke kan lave det arbejde, hvis en fange får en advokat? »Det må du spørge amerikanerne om«. Men hvis I er med i alliancen, kan I spørge amerikanerne og sørge for, at han får en advokat? »Jeg kan kun henvise til pressemeddelelsen«. Det vil sige: Amerikanerne bestemmer, hvordan det skal være, og så klapper I hælene sammen? »Her er ikke noget med at klappe hælene sammen. Jeg kan kun sige, at kendsgerningerne er, at der er ingen af de tilbageholdte, der har advokatbistand, og det hænger sammen med, at der ikke er tale om en fase endnu, hvor der foregår efterforskning med henblik på at rejse sigtelser«, siger Bent Wigotski.