Få demente tilbydes medicin

Lyt til artiklen

Alt for få danskere med demens har fået glæde af de nye medicinske tilbud, selv om de ville kunne hjælpes betydeligt med medicin. Det konkluderer en dansk professor, der bakkes op af Alzheimerforeningen. Verdens første medicin til demente, Aricept, kom på det danske marked i september 1997. Siden er antallet af demente, der er i medicinsk behandling, steget fra 148 til ca. 5.000, viser nye tal fra Lægemiddelstyrelsen. »Vi har i dag omkring 40.000 mennesker med Alzheimers sygdom her i landet, og efter min opfattelse burde omkring 25.000 af dem få medicinen tilbudt. Men tallene viser jo desværre, at det langtfra er tilfældet«, siger lederen af Rigshospitalets hukommelsesklinik, professor Gunhild Waldemar. Fire produkter Tre i hovedsagen ensvirkende medicinske produkter har delt markedet, og i sidste uge kom et fjerde til. Medicinalfirmaet Lundbeck søsatte et produkt, der dog virker anderledes end de kendte produkter, og som er specielt rettet mod de svært demente. En gruppe, der hidtil ikke har haft medicinske tilbud overhovedet. »Vi er ærlig talt chokerede over, at der ikke er tale om et større antal patienter i medicinsk behandling. Jeg synes faktisk, det er uforskammet, at Danmarks op mod 100.000 demente ikke har lige så gode muligheder som andre patientgrupper - f.eks. folk med kræft eller parkinsonisme - for at få adgang til den medicin, der vitterlig findes«, siger formanden for Alzheimerforeningen, Inger Marie Jensen. Forhaling af forløbet Medicinen kan ikke helbrede demens. Men den kan udskyde og forhale sygdomsforløbet, holde den syge længere i eget hjem og derved udskyde plejehjemsanbringelse. Medicinen bidrager til, at de syge kan bevare deres funktionsduelighed og færdigheder længere. »Og derved kommer medicinen på længere sigt reelt til at betyde en besparelse og ikke en ekstraudgift på de offentlige budgetter. Folk kan klare sig selv længere uden at ligge samfundet til last«, siger Inger Marie Jensen. Gunhild Waldemar peger på flere forskellige forhold, der fungerer som stopklodser for en øget udbredelse af demensmedicinen. »Demens er stadig ikke en sygdom, der er almen kendt i befolkningen. Mange tror, at det »bare er alderen«, og undertiden er det faktisk også, hvad man får at vide hos lægen. Så er det jo klart, at medicin ikke er det første, der kommer på tale«, siger Gunhild Waldemar, der også påpeger, at der i amterne er »alt for få muligheder for at blive undersøgt hos specialister og for at blive henvist til scanning«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her