Haarder vil sende bistand til flygtninges nærområder

Flygtningeminister Bertel Haarder (V) ser gerne, at en del af ulandsbistanden lægges om, så mere af hjælpen tilkommer de lande, som Danmark modtager mange flygtninge fra. Han siger, at Danmark må erkende, at landet kun har bistandsaftaler med få af de flygtningeproducerende lande. 'Ufatteligt ressourcer på få flygtninge' »Vi har brugt ufattelige ressourcer på de fem procent af verdens flygtninge, som er så velstående, at de er i stand til at bringe sig selv til Europa. Men hvad med de 95 procent, som ikke er i stand til det. Det er nogle af de mest nødstedte mennesker i verden. Det er glimrende, at vi på den ene side strammer lidt op, når det gælder dem, der har råd til at komme til Europa, og på den anden side bliver lidt mere opmærksomme på, hvordan vi kan hjælpe de 95 procent, som ikke har mulighed for det«, siger han. Regeringen har allerede besluttet at ændre en del af ulandshjælpen og bruge 100 millioner kroner til hjælp i nærområderne. Bertel Haarder mener, at overvejelserne bliver aktualiseret af, at den norske regering netop har besluttet i højere grad at sammenkæde ulands- og flygtningepolitikken. Norske tiltag Hvis ulande nægter at tage imod afviste asylansøgere, vil den norske regering tage det op som et diskussionsemne, når den indgår aftaler om bistandshjælp. Regeringen i Oslo understreger dog, at den ikke vil bruge ulandsbistanden som pressionsmiddel over for ulandene. I EU har Danmark støttet et forslag fra Storbritannien og Spanien om at straffe ulande, der ikke vil samarbejde om flygtninge og illegal immigration. Forslaget blev fremsat op til EU-topmødet i Sevilla i slutningen af juni, men fik ikke opbakning blandt de øvrige medlemslande. 'Naturligt at gøre som Norge' I stedet landede EU-landene på et kompromis, der minder om det, den norske regering nu også vil indføre. Bertel Haarder finder det »naturligt«, at Danmark gør som Norge. »Det gør vi til en vis grad allerede. Både på EU-plan og i de enkelte lande. Men det er ikke voldsomt relevant for Danmark, fordi vi kun har bistandssamarbejde med få af de lande, der producerer flygtninge til Danmark og Europa«, siger han. Ekspert advarer mod sammenkædning Seniorforsker på Center for Udviklingsforskning Jannik Boesen advarer mod i højere grad at sammenkæde flygtningepolitik og ulandsbistand. »Hovedkriteriet for ulandsbistand er at forebygge fattigdom og ikke at afværge flygtninge til Danmark. Egentlig ulandsbistand er et meget langsigtet projekt, og det vil blive for kortsigtet, hvis ulandsbistanden hele tiden skal dirigeres derhen, hvor der er mange flygtninge«, siger han. Røde Kors positiv Derimod ser chefen for den internationale afdeling i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, positivt på en styrket indsats over for de flygtningeproducerende lande. »De fleste af disse lande har tvivlsomme styrer, der ofte i sig selv er årsag til flygtningestrømme. Derfor kræver en sådan hjælp en stærk international involvering - for eksempel gennem FN. Men sker det på en afbalanceret måde, vil det kunne være med til at styrke demokratiet og være en yderst tiltrængt hjælp i de lande«, siger han. Flygtningehjælpen er med Også generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm støtter forslaget. »Vi har længe talt for, at de vestlige lande skal gøre mere i nærområderne, så flygtninge ikke ser grund til at flygte endnu længere væk«, siger han.