Flere overlever apopleksi

Flere patienter overlever en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen - under ét kaldet apopleksi - på grund af et forbedret behandlingstilbud. Men endnu flere kunne redde livet eller undgå invaliditet, hvis alle fik tilbuddet om at blive indlagt på et specialafsnit for apopleksi. »En tredjedel af alle patienter bliver stadig ikke behandlet på et særligt apopleksiafsnit. Jeg vil tro, at mindst 300 dør hvert år, fordi de ikke får den optimale behandling«, siger overlæge på Amtssygehuset i Gentofte Tom Skyhøj Olsen, der også er formand for foreningen HjerneSagen. Danmark er bedre til at behandle Hans kommentar knytter sig til en ny rapport fra Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) i Sundhedsstyrelsen, der har gennemgået udviklingen i behandlingen af apopleksi fra 1990 til 2000. Evalueringen viser, at Danmark er blevet klart bedre til at behandle apopleksi, der med over 10.000 nye tilfælde hvert år kan betegnes som en folkesygdom. Sygdommen er den tredje hyppigste dødsårsag herhjemme og den sygdom, der er den hyppigste årsag til nedsat funktionsevne hos voksne. Forbedringen i behandlingen knytter sig til etablering af de særlige apoleksiafsnit, som er oprettet på en række sygehuse efter en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen i 1994. Før den tid fandtes der kun 6 af disse afsnit. I dag er der 59 med tilsammen 947 senge. Dødstal er faldet I dag behandles 65-70 pct. af alle patienter med sygdommen på disse specialiserede afsnit. Og det kan ses på dødeligheden. I 1990 døde 20 pct. af patienterne inden for den første måned og 34 pct. inden for det første år. I 2000 var de tal faldet til henholdsvis 17 og 29 pct. 450 senge mangler Rapporten hænger ikke bestemte amter ud for at sakke bagud med etableringen af de specialiserede apopleksiafsnit. Men der opfordres til at udbygge kapaciteten der, hvor den halter mest. Ifølge evalueringen mangler der et sted mellem 350 og 450 senge, hvis der skal være kapacitet til behandling af alle både førstegangstilfælde og tilbagefald. »Men vi har med vilje ikke sat noget tal for, hvor meget sengekapaciteten bør udbygges, fordi det samtidig diskuteres, om en del af genoptræningen med fordel kan flyttes uden for sygehusene«, siger Lisbeth Høeg-Jensen, CEMTV. Ekspertisen samles Fordelen ved de særlige apopleksiafsnit er, dels at de samler ekspertisen på området, dels at de tilbyder en tværfaglig behandling, hvor bl.a. genoptræning sættes i gang med det samme. Samtidig viser rapporten, at antallet af sengedage reduceres på de specialiserede afsnit. Rapporten dokumenterer, at der samfundsmæssigt er god økonomi i at etablere disse afsnit. Apopleksi koster årligt det danske samfund omkring 8 milliarder kroner i direkte og indirekte omkostninger. De direkte er bl.a. behandling, genoptræning og plejehjem, mens de indirekte bl.a. omfatter produktionstab i samfundet og øgede førtidspensioner. »Når man regner på det, er der ingen tvivl om, at der er en økonomisk gevinst for samfundet i at tilbyde den bedste behandling. Og for patienterne selv er det ikke rimeligt, at man stadig ikke alle steder har taget konsekvensen af den viden, vi nu har haft i otte år«, siger Tom Skyhøj Olsen.