Færre forlis i Øresund med bredere sejlrende

Hvert år sker der ca. 40 større ulykker i de indre danske farvande, men en del af disse forlis og kollisioner kan undgås ved at øge sikkerheden i tre udsatte farvande: Drogden mellem Amager og Saltholm, Hatterområdet ved Samsø og Langelandsbæltet. Sammen med Kadetrenden syd for Gedser og Sundet Nord ved Helsingør er der på disse steder sket 73 ulykker ud af 206 registrerede gennem de seneste fem år. De udsatte områder fremgår af en rapport, Cowi har lavet for Søfartsstyrelsen og Farvandsvæsenet som en reaktion på ulykken 29. marts sidste år, hvor tankskibet 'Baltic Carrier' og fragtskibet 'Tern' stødte sammen sydøst for Møn. Omkring 2.700 ton tung brændselsolie løb ud i farvandet til stor gene for havfugle og kyster. Analyserer ekstra omkostninger På baggrund af ulykken ved Møn har Østersølandene tidligere vedtaget at stramme reglerne ved at oprette et system for automatisk identifikation af skibe og krav om brug af elektroniske søkort, men de danske myndigheder vil analysere, hvad en ekstra indsats vil koste. Ud fra mottoet 'mest miljø for pengene' giver Cowirapporten myndigheder og politikere en række muligheder for at øge sejladssikkerheden og mindske faren for udslip. God investering i uddybning Bedst økonomi vil der være i at bruge 350 mio. kr. på en uddybning af Drogdenrenden fra 300 til 600 meter. »Det er en god langtidsinvestering næsten uden driftsomkostninger«, påpeger projektleder Andreas Friis-Hansen fra Cowi, hvis rapport ikke forholder sig til, hvem der i givet fald skal betale for uddybningen. Rapporten kommer heller ikke ind på spørgsmålet om Østersøens vandudskiftning - et emne, der var varmt op til vedtagelsen af Øresundsforbindelsen. Samsø-skrårute kan uddybes for en kvart mia. Ud fra en skala om økonomisk fornuft kommer to initiativer i Hatterområdet ved Samsø ind på en delt andenplads. For 250 mio. kr. kan Hatter Barn uddybes til 19 meter, så den såkaldte skrårute bliver farbar for alle. Alternativet for området øst for Samsø består i at udvide det VTS-radarsystem (Vessel Traffic Service), der er i drift i Storebælt, mod nord. »Det er ikke meningen, at alle fire initiativer skal indføres på en gang. Hvis politikerne ønsker at forbedre sikkerheden til søs, har de frihed til at vælge mellem dem«, siger Andreas Friis-Hansen. Relativt dyrt i Langelandsbæltet Også Langelandsbæltet, hvor skibe skal skifte kurs ti gange for at komme igennem, kan blive omfattet af VTS-systemet fra Storebælt, men det er relativt dyrt set i forhold til, hvor mange kollisioner der kan forebygges. Vicedirektør Niels Bagge fra Søfartsstyrelsen oplyser, at forslagene til en bedre sikkerhed til søs bliver fremlagt for søfartserhvervene på et seminar onsdag. Herefter vil Søfartsstyrelsen udarbejde en række anbefalinger til økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K).