Jorden flader ud

I sidste uge var Jordens skæbne truet af asteroiden 2002NT7, hvis bane for et par dage var rettet mod Jorden. Nu kommer to engelske videnskabsmænd med oplysningen, at Jorden er ved at blive flad. Eller lidt fladere. Måske bare et par millimeter fladere. Men i en verden fyldt med formler, finurlige fænomener og distræte videnskabsfolk er dette en skelsættende nyhed, som det respekterede tidsskrift Science offentliggør i august-nummeret Rundere form Siden de første laser-baserede målinger fra rummet i begyndelsen af 1980'erne har man år for år kunnet påvise, hvordan Jorden - yderst langsomt - er blevet mere kugleformet. Ved solsystemets dannelse, var planeternes rotation om Solen hurtigere end i dag, og Jorden var mere græskarformet - på grund af den såkaldte centrifugalkraft. Men i takt med at farten, hvormed Jorden drejer om egen akse, er aftaget, har Jorden ganske langsomt fået en mere kuglerund form. Graden af fladtrykthed Men Jorden har stadigvæk en 'fladtrykthed' på 0,3 procent, eller sagt på en anden måde, så er jordens radius i dag 21 km længere målt ved ækvator end ved polerne. Det er den aftagende fladtrykthed - som videnskabsfolkene har målt i årtier, Christopher Cox og Benjamin Chao nu modbeviser - med millimeterudvidelsen. Selv står de lidt måbende over for målingerne. Selvom gletsjerne ved polerne smelter - og med den menneskeskabte forurening i et højere tempo - er det ifølge de to forskere ikke forklaringen. Polerne har smeltet siden istiden, og denne smeltning kan ikke føre til den pludselige udposning ved ækvator, der startede for fire år siden. Vand og vind Derimod kunne det skyldes ændringer i fordelingen af vandet i verdenshavene. Atmosfæriske bevægelser - det vi andre kender som vinde - forsøger at udligne lavtryk. »Da vinden kan presse med enorme kræfter, spiller den en vældig rolle på havets overflade. Derfor behøver der ikke at være kommet mere havvand til de ækvatoriale egne - eksempelvis som følge af polsmeltninger. Omfordelingen af vand kan sagtens skyldes ændringer i vindsystemer og trykforskelle«, siger Bjørn Franck Jørgensen, direktør ved Tycho Brahe Planetarium i København. Igen El Niño, måske Christopher Cox og Benjamin Chao nævner selv El Niño i 1997-1998, der pressede havmasser mod ækvator, som en forklaring. Derudover nævner de to videnskabsmænd også forskydninger af de flydende dele i Jordens kerne, som en mulig forklaring, da kappen ovenpå derved bliver tvunget til at ændre form. Jordens kerne består af smeltede metaller, hvis atomer for en store dels vedkommende er elektrisk ladede - eller ioniserede - partikler, der skaber en dynamoeffekt, når de bevæger sig. »Derved skabes det magnetiske felt, vi kender, som Jordens magnetfelt. Hvis der sker ændringer i bevægelsesmønstret kan Jorden være på vej til at få sig et nyt magnetfelt. Det kan passe med forskernes resultat«, siger Bjørn Franck Jørgensen fra Tycho Brahe Planetarium. »Det er nemlig pudsigt, at vi samtidig med denne information, har fået målinger fra Ørsted Satellitten om, at det jordiske magnetfelt er ved at ændre sig markant. Og da man ved, at magnetfeltet er skabt af bevægelser i Jordens indre, så kan det være nærliggende at argumentere, at Ørsted Satellittens observationer hænger sammen med de målinger, som de to forskere nu er nået frem til. Det er da pudsigt, ikke? Det er i hvert fald fristende at drage denne konklusion«, siger Bjørn Franck Jørgensen fra Tycho Brahe Planetarium. Et ryk i Jordens geomagnetiske felt i 1999 kunne tyde på dette. Ingen grund til panik Men ingen grund til uro, bare fordi Jorden er blevet tykkere på midten. »Dette er blot et skvulp i den almindelige udvikling. Den aftagende fladhed vil fortsætte. Dette er blot et ophold i jordens udvikling - et udsving som i så mange andre af livets forhold«, siger Bjørn Franck Jørgensen fra Tycho Brahe Planetarium.