Gymnasiet skal være mere drengevenligt

Gymnasierne skal være mere drengevenlige, mener formanden for gymnasiernes rektorforsamling, Marianne Zibrandtsen, som frygter, at flere og flere drenge fravælger gymnasiet. »Vi må nok erkende, at gymnasiet ikke har været gode til at fange de mere ustrukturerede drenge, og her ligger en stor intelligensreserve, som vi er ved at tabe på gulvet«, siger rektorformand Marianne Zibrandtsen. Lørdag fortalte Politiken, at mændene i stigende grad også fravælger universiteterne. Siden 1993 har fem af landets største universiteter optaget 30 procent flere kvinder, mens mændene kun er gået frem med 4 procent. »Den proces starter, når gymnasiet ikke er bedre til at få fat i drengene«, siger Marianne Zibrandtsen. Drengeorienteret undervisning Helt kontant ønsker hun, at den kommende gymnasiereform skal gøre undervisningen mere drengeorienteret. »Vi skal have mere undervisning i projekter, hvor det gælder om at skabe resultater, som kan måles. I dag er undervisningen nok en anelse for blød«, siger rektorformanden. I dag udgør drengene kun 40 procent af alle gymnasieeleverne, og selv på den matematiske linje er pigerne ved at indhente drengene. Venstre bakker op Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Gitte Lillelund Bech, støtter derfor rektorforsamlingens idé. »Vi må erkende, at drengene er ved at halte bagefter«, siger hun. »Specielt undervisningen i fysik, kemi og matematik skal være mere kontant og eksperimenterende. Det har de gode erfaringer med på de tekniske gymnasieuddannelser hhx og htx«, siger Gitte Lillelund Bech. Begejstret studiechef Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet er også begejstret for rektorforsamlingens forslag. »Når vi ser bort fra de helt dygtige drenge, er der ingen tvivl om, at drengene har det dårligere end pigerne på gymnasierne«, siger han. Lektor Tom Sinding, som står bag flere undersøgelser af gymnasieskolen, påpeger, at drengenes fravalg af en længere videregående uddannelse allerede sker efter folkeskolen. »Alt tyder på, at gymnasiet ikke får fat i drenge fra hjem, hvor forældrene er bogligt svage«, siger han. Piger stormer ind Derimod gør det samme sig ikke gældende for pigerne fra de samme sociale lag, som stormer ind i gymnasiet og videre på universitetet. »Derfor skal vi have en gymnasiereform, som tager hensyn til den skæve udvikling, vi desværre har set i de seneste år«, siger Tom Sinding. Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Gitte Lillelund Bech, understreger dog, at en gymnasiereform ikke må favorisere drengene. »Vi går ikke ind for positiv særbehandling og ønsker stadig, at der skal være plads også til de stille piger«, siger hun. Regeringen forventer at fremlægge en kommende gymnasiereform senest i 2005.