Grønlandske familier i krise får ingen hjælp

Børn, der løber rundt på gader og i fjelde midt om natten, fordi deres forældre ikke tager sig af dem, er ikke et usædvanligt syn i Grønland. Kriseramte familier er ofte overladt til sig selv, fordi der ikke er uddannet personale nok til at tage sig af dem og hjælpe dem videre. Ud af et samlet behov på 300-350 socialrådgivere mangler man op mod 200, anslår Johan Lund Olsen, der er socialrådgiver, rektor på socialrådgiveruddannelsen i Nuuk og medlem af Hjemmestyret for oppositionspartiet IA. »Vi ser alt for ofte, at kommuner må ansætte kontoruddannede til at lave de socialfaglige opgaver, og de er ikke gearet til at tage sig af de sociale problemer«, siger han. »Det er et problem, for folk, der har behov for hjælp, får den ikke, selv om de har krav på det. Konsekvenserne er, at der ikke bliver taget hånd om de massive sociale problemer såsom misbrug og incest«, siger Johan Lund Olsen. Overtræder FN's børnekonvention Han peger på, at Grønland dermed også overtræder FN's børnekonvention, fordi børnenes tarv ikke varetages. I den nordvestgrønlandske kommune Qasigiannguit sidder tre sagsbehandlere. Ingen af dem er socialrådgivere. Det uuddannede personale har ansvaret for at håndtere incestsager og tvangsfjerne omsorgssvigtede børn. »Mange forældre har levet et barsk liv og har traumer fra barndommen, for eksempel efter seksuelt misbrug, og de har brug for terapi. Selv om de måske ikke selv misbruger deres børn, så arver børnene forældrenes grænseløshed. Vi mangler virkelig uddannet hjælp«, siger Eva Schytz, der er kontoruddannet og sagsbehandler. Socialrådgiveruddannelsen i Nuuk blev etableret i 1985 og har foreløbig uddannet 110 socialrådgivere. Ringeagtet job Problemet er imidlertid også, at socialrådgiverarbejdet er ringeagtet. Lønnen er usædvanlig lav, i forhold til, hvor hårdt jobbet er, og derfor søger mange over i helt andre job. »Vi ser mange i løbet af en kort årrække brænde ud, fordi det er for hårdt«, siger Johan Lund Olsen. Han er medlem af en arbejdsgruppe, som snart kommer med en betænkning, der skal gøre jobbet som socialrådgiver mere attraktivt. Også i Danmark Det hænder også i Danmark, at uuddannede tvangsfjerner børn. »Det kan forekomme, men det er meget uheldigt, for det kræver en socialfaglig uddannelse at arbejde med børnefamilieområdet og især så alvorlige indgreb som en tvangsfjernelse. Hvis man ikke er uddannet, kommer man nemt til at agere efter egne normer og fordomme frem for efter loven og et helhedssyn i forhold til familien«, siger Laila Walther, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.