Dyrehaven bliver EU-habitat

Det var her, Kjøbenhavns Boldklub spillede den første fodboldkamp i Danmark i 1879. Det var her, landets første golfbane blev anlagt i 1898. Og det var her, Klampenborg Galopbane lå indtil 1910. Eremitagesletten har været centrum for kulturaktiviteter i mange generationer. Og længere sydpå i Jægersborg Dyrehave ligger Bakken, der har været yndet udflugtsmål for folk i hovedstadsområdet, siden man begyndte at sælge vandet fra Kirsten Piils Kilde i 1583. Derfor undrede skovrider Klaus Waage Sørensen sig også noget, da han for et par måneder siden hørte, at Dyrehaven var på tale som et af de habitatområder, hvor man skal gøre en særlig indsats for at bevare EU's planter og dyr. Dyrehaven er et kulturprodukt »Dyrehaven er jo først og fremmest et kulturprodukt, og jeg tænkte, at det kunne blive et problem for bevaring af det kulturhistoriske. At der kunne komme konflikt mellem kulturen og naturen«, fortæller Waage Sørensen. Han peger ud på den grønvåde golfbane, hvor de første spillere er dukket frem efter en kraftig sommerbyge. Skov- og Naturstyrelsen, der står for udpegning af de danske habitatområder, havde da heller ikke oprindeligt tænkt på Dyrehaven. Haven er en del af statsskovene, og dem har man i Danmark traditionelt ikke brugt tid og kræfter på at frede, fordi de har været sikret gennem den offentlige forvaltning. Men Københavns Amt, Naturrådet og Entomologisk Fredningsudvalg gjorde styrelsen opmærksom på, at det 842 hektar store åndehul er levested for tre sjældne dyrearter: den store vandsalamander, sumpvindelsneglen og mosskorpionen. Sidstnævnte, der kun er 3-4 mm lang og helt ufarlig for mennesker, fandtes ikke i noget andet habitatområde i Danmark. Specielle naturtyper Dyrehaven rummer også en lang række naturtyper, nogle ret specielle. Mellem Hjortekær-porten og golfbanen lå for eksempel midt i sidste årtusinde den del af landsbyen Stokkerup, der ikke blev dyrket, men blot brugt til græsning og høst af hø, et såkaldt overdrev. Efter svenskerne havde hærget landsbyen i 1658, fik bønderne et tilbud fra kongen, Frederik III, der selv i forhold til vore dages EU-støtteordninger var meget generøst: Tre års skattefrihed og nye gårde i Gentofte og Lyngby. Bønderne flyttede, og de kongelige fik Dyrehaven som legeplads og jagtterræn omkring 1670. Vildtet fortsatte med at græsse på overdrevene, og derved blev den gamle naturtype bevaret. De karakteristiske knolde på den tørre jord huser blandt meget andet de flittige gule engmyrer, der i deres boliger under jorden producerer lige så meget protein per hektar som kødkvæg. Sengehalm og golfbolde Mellem knoldene kan man finde Jomfru Marias sengehalm og anden usædvanlig botanik, men også golfbolde. Og det vil man - til Friluftsrådets og andre skeptikeres glæde - blive ved med, selv om Dyrehaven nu bliver udlagt til habitatområde. I hvert fald foreløbig. »Vi ved jo ikke rigtig endnu, hvordan EU vil administrere habitatområderne. Men indtil videre vil vi fortsætte driften som hidtil. Altså med plads til golfspillerne og alle de andre rekreative funktioner«, siger skovrider Waage Sørensen. Det mest folkelige kulturtilbud, forlystelserne og spisestederne på Bakken, holdes helt uden for habitatområdet. Som Skov- og Naturstyrelsen konstaterer i sin indstilling: »Styrelsen har ikke kendskab til, at Dyrehavsbakken rummer væsentlige levesteder for arter og naturtyper«.