Nej til menneskefabrikker

Først opfandt et forskerhold i Edinburgh i Skotland fåret Dolly - verdens første klonede får. Nu arbejder de på at klone menneskevæv, hvorfra umodne celler, stamceller, kan udvikles til at kurere sygdomme som Alzheimers og parkinsonisme. Men efter en afgørelse onsdag skal forskerne ikke regne med at kunne tage patent på cellerne og dermed sikre sig, at kun de selv tjener penge på dem. Onsdag besluttede Det Europæiske Patentkontor i München i Tyskland nemlig, at det europæiske patent nummer EP 695 351 ikke kan bruges til at patentbeskytte en eventuel fremtidig produktion af klonet menneskevæv - endsige fabrikation af identiske mennesker med nøjagtigt ens gener. Med henvisning til to EU-regelsæt om bioteknologi og patenter fastslås det, at patentet ikke (som forskerne havde håbet) omfatter såkaldte embryoer - det vil sige forstadier til fostre - fra hverken dyr eller mennesker. Patentkontoret erkender at have begået en brøler. Det britisk-australske forskerhold fik i 1999 patent på en teknik, der får stamceller til at overleve i kampen med andre celler, så de kan vokse. Men for sent opdagede patentkontoret, at patentet kan bruges til menneskelig kloning. Restriktioner på patentet I den 235 sider lange patentansøgning faldt den tyske afdeling af Greenpeace over denne ordlyd: »Under rammerne for denne opfindelse er det meningen, at ordet 'dyrecelle' skal omfatte alle dyreceller, særligt fra pattedyr, herunder humane celler«. Det var problematisk, men patentet kan ikke tilbagekaldes. I stedet lægges der restriktioner på patentet. Kræver fuldstændig beskrivelse I sin afgørelse onsdag peger patentkontoret på, at en opfindelse ifølge EU-reglerne skal beskrives så fuldstændigt, at en ekstern ekspert skal kunne gennemføre den. Og at menneskelige embryoer ikke må anvendes til industrielle eller kommercielle formål. Ingen af disse krav er opfyldt, fastslår patentkontoret. Hvalkloner? Patentkontorets talsmand Rainer Osterwalder siger til Politiken, at forskerne med patentets hidtidige ordlyd kunne have fået licens til at producere stamceller fra både hvalrosser, blåhvaler, orangutanger . og mennesker. »Vores nye afgørelser begrænser ikke forskernes arbejde direkte. De har deres frihed til at forske. Men nu kan de ikke tjene penge på at sælge stamceller produceret på den måde«, fastslår Rainer Osterwalder. Han udelukker dog ikke, at andre forskere med andre teknologier i fremtiden vil kunne få patent på stamceller - også menneskelige. Men så skal deres teknik være bedre beskrevet og være under bedre kontrol. Det britisk-australske forskerhold har i øvrigt mulighed for at appellere gårsdagens afgørelse til en teknisk komité under det europæiske patentkontor. Kapløb Det var Greenpeace, der først opdagede, at forskerne havde fået en slags blankocheck. Og i Greenpace var der glæde onsdag. Dr. Christoph Then, ekspert i genteknik og patenter for Greenpeace Tyskland, finder at afgørelsen er »et skridt mod et system, der tillader forskning i stamceller, men forhindrer en europæisk industri baseret på produktion af embryoer«. Til Politiken siger han, at forskning ikke skal ske af kommercielle grunde, men rent medicinske. »Vi skal nu have en klarere europæisk lovgivning. Forskningen skal være kontrolleret og styret af det offentlige. Det er ikke nødvendigt med patenter på dette område. Skal menneskeheden have teknologien, skal den ikke udvikles i et kommercielt kapløb«, fastslår Christoph Then. Væk fra tingsliggørelse Næstformand for Etisk Råd i Danmark, lektor, lic. jur. Mette Hartlev, håber, at patentkontorets afgørelse »kan blive et skridt væk fra, at menneskekroppen tingsliggøres«. »Vi i Etisk Råd er kritiske over for EU's direktiv om biomedicinske patenter, som det er udformet i dag. Men hvis Det Europæiske Patentkontor vælger en stram fortolkning af reglerne, er det da glædeligt. Vi mener ikke, det skal være muligt at patentere metoder til reproduktiv kloning«, siger Mette Hartlev.