Eksperter: Spis mere medicin

Danskerne tager ikke nær så meget medicin, som vi selv tror. Det viser en helt ny rapport, der sammenligner det samlede medicinforbrug i alle 18 OECD-lande. Korrigeret for forskelle i sundhedssystemer og prisforskelle er det danske forbrug det næstlaveste efter Irlands. Bekymret professor Lande som Tyskland, Sverige, Finland og England ligger alle væsentligt højere, mens forbruget i USA og Frankrig er mere end dobbelt så stort som herhjemme. Ifølge professor og adm. overlæge på Rigshospitalet Niels Høiby er tallene stærkt bekymrende: »Vi bruger generelt alt for lidt medicin i Danmark. Særligt til folk med for højt kolesteroltal, forhøjet blodtryk eller depressioner. Det drejer sig om mange tusinde mennesker, der let og ukompliceret kunne hjælpes med medicin, men som ikke bliver det. Og det kan de dø af«, siger Niels Høiby. 'Danskerne er medicin-forskrækkede' Han er overbevist om, at det lave medicinforbrug er den overvejende del af forklaringen på, at gennemsnitslevealderen i Danmark er langt lavere end i resten af Skandinavien og i Tyskland. Årsagen er en medicinforskrækket kultur i Danmark, mener han. En undersøgelse fra 2000 viste, at danske speciallæger og praktiserende læger er betydeligt langsommere til at sprede ny medicin. Det tager typisk to år, før de lærer medicinen at kende, og yderligere to år, før de begynder at anvende den. 'Alt skal tredobbelt dokumenteres' Trods undtagelser mener Niels Høiby, at det er et generelt billede af den danske tilgang til ny medicin. »Læger tør generelt ikke bruge ny medicin. Alt skal tredobbelt dokumenteres, før læger og særligt lægedirektioner reagerer. De læger, der er for hurtigt ude med ny medicin, får en hammer i hovedet øjeblikkeligt, og derfor lærer de at holde igen. Men det koster altså menneskeliv«, konstaterer Niels Høiby. 'Alt for mange mener pillerne ikke nytter noget' I Hjerteforeningen genkender man problematikken, særligt med kolesterolnedsættende medicin. Herhjemme får cirka 100.000 danskere medicinen, mens man i Norge bruger tre gange så meget og i Sverige dobbelt så meget. »Alt for mange praktiserende læger mener, at medicinen ikke nytter noget. De vil hellere, at patienten lever normalt uden medicin og så dør et par år tidligere. Men det er altså en holdning, der hører 1980'erne til. I dag er det uomtvisteligt, at medicinen forlænger livet«, siger forskningschef i Hjerteforeningen, dr. med. Jørgen Videbæk. 'Nogle får for lidt' Formanden for De Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Lassen, erkender, at nogle sygdomsgrupper får for lidt medicin, og at det primært gælder de patientgrupper, som Niels Høiby nævner. en generelt er det ikke løsningen »blot at pumpe medicin ud i samfundet«, mener han. »Det handler jo mere om at bruge den rigtige medicin«, siger Jørgen Lassen.