En mand kastede sig ud foran en bil på en dansk vej. Helt bevidst. Men selv om man kun meget vanskeligt kan tale om, at bilisten var skyld i mandens død, fik afdødes familie alligevel en vis, ganske vist nedsat, forsørgertabserstatning fra bilistens forsikringsselskab. For her i landet gælder reglen om, at ejere af motorkøretøjer har objektivt ansvar ved personskade. Dette objektive ansvar skal nu til at gælde i trafikken i hele EU. Direktiv fra EU EU-kommissionen har sammenskrevet et direktiv om motorkøretøjsforsikring - det femte af slagsen - og her står der, at personskader på cyklister og fodgængere skal dækkes af køretøjets forsikring, »uanset om føreren er skyld i ulykken«. Forsikringsdækningen for fodgængere og cyklister ved ulykker, hvori der indgår et motorkøretøj, varierer kraftigt i EU i dag. I visse medlemsstater er fodgængere og cyklister ikke omfattet af køretøjets forsikring, medmindre det kan påvises, at føreren har haft et vist ansvar. I andre medlemsstater som Danmark er fodgængere og cyklister omfattet af denne forsikring, fordi de normalt er den svage part i en ulykke. I Norge, hvor reglen heller ikke gælder, har EU-initiativet vakt en del opsigt. Bilister betaler Mange danskere er ikke klar over, at bilister faktisk stort set altid skal punge ud, hvis de impliceres i en trafikulykke med personskade. Også selv om de selv er helt sagesløse. Det siger direktør i Dansk Cyklist Forbund, Jens E. Pedersen. Han glæder sig over, at danskere til fods eller cykels nu også i andre EU-lande kan forvente erstatning, hvis de rammes af en lokal bil - også selv om ulykken er deres egen skyld. »Det er rimeligt, at køretøjets ejer altid har et vist erstatningsansvar, fordi bilen under alle omstændigheder er et farligt køretøj«, siger Jens E. Pedersen. Fuld og på cykel I Ugeskrift for Retsvæsen kan man læse om en sag fra 1996, hvor en cyklist var kørt ud i et kryds i Aalborg uden at standse og uden at være opmærksom på en personbil, der kom fra højre. Ved sin manglende overholdelse af vigepligten og ved at køre i alkoholpåvirket tilstand havde cyklisten »ved grov uagtsomhed« medvirket til skaden. Alligevel fik han erstatning. Eller hvad med sagen fra 1993, hvor en mand løb ud på gaden i Herning med en promille på 2,60 og blev påkørt af en bil? Han fik en alvorlig hjerneskade. Manden havde udvist »en betydelig uagtsomhed«, der dog ikke kunne betegnes som meget grov, og erstatningen på 687.405 kr. blev ikke nedsat. Forhøjede erstatninger Fra denne måned er erstatningerne til personer, der kommer til skade, blevet væsentligt forhøjet. Det skyldes en ny lov om erstatningsansvar, som trådte i kraft 1. juli. Det vurderes, at erstatningsbeløbene vil stige i gennemsnit med ca. 90 procent. Hidtil har de lave danske erstatninger været udsat for massiv kritik. Men højere erstatninger betyder også, at forsikringspræmierne vil stige med 10-20 pct. for den samlede bilforsikring, mens bilister, der udelukkende har den lovpligtige ansvarsforsikring, må forvente prisstigninger på 40-50 pct. Det objektive ansvar gælder i øvrigt kun personskade, og bilisten skal typisk betale for svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab, varige mén og lignende. Erstatning for ting - en smadret cykel, et ødelagt ur eller en revet pels - er stadig et spørgsmål om skyld, der skal afgøres i retten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























