Komiteer på overarbejde

Det skal ikke længere være muligt at forelægge store principielle spørgsmål af etisk og forskningsmæssig karakter for Den Centrale Videnskabsetiske Komité (CVK). I stedet skal de regionale videnskabsetiske komiteer i fremtiden selv vurdere de videnskabsetiske perspektiver i de forsøg, de skal godkende. Sådan lyder det oplæg til revision af loven om det videnskabsetiske komitesystem, som et udvalg netop har gjort færdigt. »Loven skal tilpasses et kommende EU-direktiv. Det er ensbetydende med, at komiteernes behandling af forskernes og lægernes ansøgninger om tilladelse til at udføre forsøg, der involverer mennesker, skal være behandlet færdig inden 60 dage. Og på så kort tid kan det simpelt hen ikke lade sig gøre at forelægge de principielle aspekter for CVK«, siger formanden for udvalget, lektor i sundhedsret ved Københavns Universitet, lic.jur. Mette Hartlev. Ingen svækkelse Den Centrale Videnskabsetiske Komités rolle skal dog på ingen måde svækkes. Tværtimod lægger udvalget op til, at CVK får en centralt stærkere position. »CVK skal have mulighed for at udstikke bindende retningslinjer til de regionale komiteer - f.eks. i spørgsmål om stamceller eller transplantation mellem forskellige arter. På den måde kan de regionale komiteer hele tiden være opdateret om retningslinjerne, og så vil de bedre kunne bedømme de ansøgninger om forsøg, der kommer«, siger Mette Hartlev. Den nye arbejdsgang skal ifølge udvalget sikre kvalitet og ikke mindst større ensartethed i sagsbehandlingen. »Det regionale element skal ikke give sig udtryk i regionale forskelle i vurderingen af ansøgningerne. Og det kan imødegås, når alle komiteerne har en central vurdering at holde sig til«, siger Mette Hartlev. Bagatelgrænse Betænkningen lægger også op til, at der i fremtiden skal være en bagatelgrænse for, hvilke oplysninger de deltagende patienter i lægemiddelafprøvninger skal have om lægernes økonomiske interesse i afprøvningen. Lægemiddelindustriforeningen foreslår en tidsgrænse bagud på fem år og en minimumsgrænse for det årlige beløb, der skal oplyses om, på 50.000-100.000 kr. »Det er en god idé, at have bagatelgrænser, så oplysningerne om lægerne ikke kommer til at fylde for meget. Til syvende og sidst er det op til politikerne at sætte de konkrete tal på, men mon ikke 50.000-100.000 kr. lyder af temmelig meget i mange menneskers ører«, siger Mette Hartlev. Ændringen af komitéloven skal behandles i den kommende folketingssamling.