Udviste bør have en ekstra chance

Danmark bliver nødt til at tage menneskerettighederne mere alvorligt i sager om udvisning af udlændinge, mener to advokater. De peger på, at udlændingeloven bør ændres. Ellers risikerer staten på ny at blive dømt for at bryde den europæiske menneskerettigheds-konvention. Advokaterne peger på, at Folketinget i slutningen af 1990'erne begrænsede udlændinges adgang til at få taget udvisningen op til ny vurdering, så det kun kan ske én gang. Derefter giver systemet ikke flere chancer - heller ikke, hvis der kommer afgørende nye aspekter i sagen. Danmark kunne have undgået den seneste dom for brud på menneskerettighederne, hvis udviste udlændinge havde mulighed for at få afprøvet udvisningen mere end én gang, påpeger advokaterne. I forgårs fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, at det stred mod menneskerettighederne at udvise en 36-årig narkodømt iraner, der har en dansk hustru og flere børn her i landet. Udvisningen ville splitte familien og ville dermed være et brud på konventionens bestemmelser om alle menneskers ret til, at deres familieliv respekteres. Iraneren havde forgæves forsøgt at få udvisningen omstødt ved danske domstole med henvisning til, at hans forhold havde ændret sig væsentligt i de år, der var gået med strafafsoning. Første gang afviste byretten og landsretten, at der var grundlag for at ændre udvisningen. Anden gang ophævede byretten rent faktisk udvisningen. Men landsretten sagde, at iraneren havde brugt sin eneste chance til at få ophævet udvisningsdommen. Det samme sagde Højesteret, og så stod udvisningen ved magt igen. Advokat Gunnar Homann har i den nyeste lærebog i udlændingeret peget på det problematiske i at afskære fra en ekstra afprøvning af udvisningen. For hvad med de tilfælde, hvor udvisningen ikke bliver iværksat hurtigt, men hvor den pågældende venter i årevis, for eksempel fordi hans hjemland ikke vil modtage ham, spørger advokaten. »Hvis man bliver bragt i en situation, hvor man efter to år fortsat ikke har fået sendt den dømte hjem, kan der være brug for en ny prøvelse af udvisningen«, siger Gunnar Homann. Han peger på, at der kan være opstået afgørende nye forhold, som sætter sagen i et helt nyt lys over for menneskerettighederne. »Vi kan ikke sige os fri for, at menneskerettighedskonventionen skal overholdes, hele vejen frem til udvisningen effektueres. Derfor må vi også sikre os, at der er nogen, som holder øje med det indtil sidste øjeblik«, siger advokaten. Han peger på, at det kan ske enten ved en lovændring eller ved at omlægge domspraksis. Men han erkender, at det sidste kan blive vanskeligt, efter at Højesteret afviste en ekstra prøvelse i sagen om iraneren. Advokat Tyge Trier, der har vundet flere sager mod staten ved menneskerettighedsdomstolen, siger, at de danske domstole er forpligtet til at tage menneskerettighederne med i vurderingen af alle sager. Det gælder også konventionens bestemmelser om retten til et familieliv. Han mener derfor, at udlændingelovens paragraf 50 - om at udviste kun kan få afprøvet én gang, om deres forhold har ændret sig væsentligt - skal skrives om. »Vi må give domstolene mulighed for at træffe de rigtige afgørelser. Hvis udlændingelovens paragraf 50 har stillet sig hindrende i vejen for det - så vi bliver hængt til tørre ude i Europa for at have overtrådt konventionen - må vi se at finde en anden formulering af paragraffen«, siger Tyge Trier.