Den globale hedetur fortsætter

År 2002 bliver endnu et hedt år for Jorden. Tal fra årets første fem måneder viser, at der kan blive slået ny varmerekord. Af de godt 140 år, der har været moderne temperaturmålinger, har 1998 hidtil været det varmeste. 2001 kommer ind på andenpladsen, og også 1999 og 2000 var varme år. Forskningsleder ved Danmarks Meteorologiske Institut Eigil Kaas fastslår, at der har været tale om en global opvarmning siden 1975, og at det er »overvejende sandsynligt«, at det lunere klima skyldes en forøget drivhuseffekt. Ændringer i solens klimapåvirkning kan næppe forklare stigningen, mener han. »Der har ikke været særlig store udsving gennem de seneste 40-50 år«, siger Eigil Kaas. Overraskende I rekordåret 1998 oplevede troperne en kraftig udgave af vejrfænomenet El Nino, der opvarmer både vand og luft. El Nino er ikke slået igennem i år, så derfor har det overrasket klimaforskerne, at årets første tre måneder har været de varmeste af slagsen siden midten af 1800-tallet. April og maj har ikke været helt så ekstreme, så indtil videre ligger 2002 'kun' på niveau med 1998. »Hvis vi får bare en svag El Nino senere på året, så kan 2002 blive det hidtil varmeste år«, siger Eigil Kaas. Drivhuseffekt og kuldioxid Den forøgede drivhuseffekt skyldes især menneskets afbrænding af kul, olie og naturgas. Ved at udnytte disse fossile brændsler frigives der kuldioxid (CO2) til atmosfæren, hvor CO2 og andre drivhusgasser hober sig op og holder på mere og mere af solens varme. Jordens gennemsnit er nu oppe på 14,3 grader (gennemsnit for 1991-2001) mod 13,7 grader i sidste halvdel af det 19. århundrede. Med FN's klimaaftale, der blev indgået i Kyoto i 1997, forsøger verdens nationer (men ikke USA, Australien og Canada) at bremse den opvarmning, der også er skyld i forøget vandstand i verdenshavene og et mere ustabilt klima. Aftalen træder i kraft, når Polen og Rusland har godkendt den. Ruslands ratifikation trækker ud, så Kyotoprotokollen vil formentlig tidligst træde i kraft i løbet af 2003. Omstilling i gang FN's klimapanel IPCC vurderer, at luften i det 21. århundrede bliver på 1,5 til 6 grader, alt efter i hvilket omfang det lykkes mennesket at omstille energiproduktionen. De seneste tal fra olieselskabet BP viser, at vi - ti år efter FN's første klimaaftale - brænder kul, olie og naturgas af som aldrig før. Og der kan være jokere gemt i det globale klimasystem. Stadig flere forskere advarer mod, at der kan være et skift på vej i naturens evne til at optage CO2. Med de næste årtiers opvarmning in mente kan der ske det, at oceaner, vegetation og jord begynder at afgive mere CO2, end der optages - for eksempel ved at skov bliver omdannet til ørken. Dermed vil atmosfærens indhold af CO2 blive større og klimaet varmere, lyder det blandt andet fra forskningsleder Geoff Jenkins fra det britiske Hadley-klimacenter.