Arresøs vand er blevet klarere

Vandet i Arresø er mere klart, end det har været de seneste 25 år. Denne sommer kan man kigge over en halv meter ned i vandet, og det er et tegn på, at Danmarks største sø så småt er ved at komme sig oven på årtiers forurening fra huse, industri og landbrug. Sekretær for Arresøforeningen Ivan Abramowitz bekræfter, at der er sket store fremskridt. Mængden af fosfor til søen er faldet fra 70 til 7 ton om året, så tidligere tiders overgødskning af søen er bremset - blandt andet takket være investeringer i renseanlæg og etablering af engsøer ved Pøleåen mellem Hillerød og Arresø. »Vi skal op på en sigtbarhed på 80 centimeter i Arresø, og det har vi ikke nået endnu«, siger Ivan Abramowitz. Han frygter, at perioden med klart vand hurtigt kan slutte. Arresøs biologiske støvsuger Den biologiske mekanisme er som følger: I øjeblikket trives sandarten godt i Arresø. Sandart er en rovfisk, der æder småfisk på op til 12 centimeter. Billedligt talt har sandarten støvsuget Arresø for mindre fisk, og det giver dafnierne et pusterum. De små dafnier lever af grønalger, og det er netop grønalgerne, der i årevis har forplumret vandet og skabt fiskedød. Ferskvandsfiskeribladet oplyser, at sandarten har ædt de seneste 4-5 årgange af skaller og brasen. Det betyder, at der snart ikke er mere mad tilbage til de omkring en halv meter store grovædere, og der er en akut fare for, at bestanden bryder sammen. Ivan Abramowitz vurderer, at sandarten snart vil slå over i »kannibalisme« og begynde at æde sin egen yngel. Endnu ikke biologisk balance Selv om der er tegn på bedring, så forestår der stadig en indsats for at bringe Arresø i biologisk balance. Arresøforeningen anbefaler, at staten tager initiativ til at opfiske bestanden af store skidtfisk som skaller og brasen, så dafnierne kan få fred for dem. Derudover vil et systematisk fiskeri af sandart, der smager glimrende, hjælpe naturen og indbringe en del indtægter. Når de store fisk er borte, kan der efterhånden være basis for udsætning af aborreyngel, mener miljøforeningen. Aborrer har den fordel, at de spiser varieret og ikke ensidigt går efter mindre fisk. Og så skal fosforudledningen endnu længere ned, mener Ivan Abramowitz, der frygter, at etableringen af Biogen og andre bioteknologiske virksomheder i Hillerød kan føre til en øget belastning. »By- og industriudviklingen i Hillerød er den største trussel mod Arresø. Hillerøds renseanlæg er godt, men når det regner meget, så sker der overløb, og det belaster Pøleåen og Arresø. Derfor er det vigtigt, at kommunen tænker sig godt om i forhold til ekstra spildevand fra de nye virksomheder«, siger Ivan Abramowitz. Flere bassiner Hillerøds borgmester, Nick Hækkerup (S), glæder sig over, at kommunens meget store investeringer i renseanlæg og overløbsbassiner nu ser ud til at føre til resultater. Nick Hækkerup erkender, at der stadig løber urenset spildevand ud i Pøleåen, når det regner meget, men han lover, at der vil blive bygget flere sparebassiner til opsamling af overskydende vand. Og Pøleåen ser ud til at slippe for nye belastninger: »Vores oplæg er, at spildevandet fra de nye virksomheder skal ledes via Havelse Å til Roskilde Fjord«, siger Nick Hækkerup. Miljøundersøgelser skal nu afgøre, om Roskilde Fjord kan klare mere kvælstof og fosfor. Alternativerne er at lede det rensede spildevand ud i Øresund - eller føre det gennem Pøleåen med kurs mod Arresø.