Mand sad død på toilet i et år

Det var et skrækkeligt syn, der mødte betjentene fra Helsingør Politi, da de søndag brød ind i en 86-årig mands lejlighed i Søndermarken i nordsjællandske Espergærde. Lejligheden ligger på første sal i et etagebyggeri fra 1963. Udefra skiller den sig ud ved, at gardinerne i umindelige tider har været trukket for. Da betjentene kom ind i entreen, lå reklametryksager, ugeaviser og breve i en højde på op mod halvanden meter. Der var beskidt. På toilettet fandt betjentene de mumificerede rester af lejlighedens beboer. Afdøde blev bragt til Retsmedicinsk Institut, der skønnede, at manden havde siddet død på toilettet i cirka et år. Selvvalgt ensomhed Politiets efterforskning viste, at den 86-årige i mange år havde levet i selvvalgt ensomhed i sin lejlighed. Ifølge Helsingør Dagblad havde han engang kone og børn, men blev skilt for år tilbage. Kontakt til sin familie ønskede han ikke. En købmand kørte varer ud til ham. Kommunen lod ham være Socialforvaltningen i Helsingør talte sidst med ham for to år siden. Over for en sagsbehandler havde han givet udtryk for, at han ikke ønskede fysisk eller psykisk kontakt til omverdenen. Det valgte kommunen at efterleve. »Han var ved sine fulde fem og havde ikke behov for hjælp. Så vi valgte at respektere hans ønske. Vi skønnede, at han var i stand til at klare sig selv«, siger formanden for socialudvalget i Helsingør Kommune, Jan Ewald (K). Kendt af de fleste I Søndermarken er beboerne berørte af, hvad der er hændt manden. Trods sit isolerede liv var han kendt af de fleste. »Det er sørgeligt, at han gik ensom ind i døden. Og det er uhyggeligt, at han lå så længe«, siger Ilona Højberg, der bor i Søndermarken. Det har hun gjort i 15 år. I alle de år har hun kun set den nu afdøde én gang. Det var, da han blev hentet, fordi han skulle på hospitalet. Intet sikkerhedsnet Ilona Højberg synes, at kommunen har svigtet. Den burde have spændt et sikkerhedsnet ud under manden. Man kunne have udstyret ham med en alarm, så han kunne få hjælp, hvis han blev syg. Eller man kunne have forsøgt at etablere en telefonkæde. Hun mener ikke, at beboerne kunne have gjort mere. Generelt er folk gode til at holde øje med hinanden i bebyggelsen. Især lægger man mærke til de ældre. »Men han ville jo ikke have kontakt med os. Og så er det altså svært«. Svært at hjælpe Svært ville det også være for kommunen at hjælpe manden. Det havde krævet en lovændring, bemærker socialudvalgsformand Jan Ewald. Han synes ikke, det ville være klogt at ændre loven. Normalt priser vi menneskets grundlovssikrede ret til at træffe frie valg. Giver vi køb på den mulighed, risikerer vi et overvågningssamfund. Vi er ikke forpligtede For præsten Kathrine Lilleør, der er nyudnævnt medlem af Etisk Råd, viser historien fra Espegærde, at vi ikke længere føler os forpligtede over for hinanden. »Der var engang noget, der hed landsbysladder. Det kunne ødelægge folks liv. Men der var det positive ved sladderen, at den gjorde os opmærksomme på hinanden. Jeg er sikker på, at sådan en historie her ikke kunne have udspillet sig i den gammeldags landsby«, siger hun. »I dag er det i orden at melde sig ud af fællesskabet. Måske burde det ikke være muligt - at melde sig ud af det menneskelige fællesskab. Det er fint nok, at denne her gamle mand frabad sig al kontakt. Men det er synd, at der ikke var nogen, der følte sig forpligtet til at se efter ham«.