Udvisning i strid med menneske-rettigheder

Danmark brød menneskerettighederne, da en 36-årig iraner i en narkosag blev dømt til udvisning. Det fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg torsdag. For udvisningen ville indebære, at iraneren blev adskilt fra sin danske kone og børn. Og det er i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions bestemmelser om retten til, at familielivet respekteres. Det var femte gang, Danmark blev dømt for brud på menneskerettighederne, men den første dom i en sag om udvisning. Staten søgte forgæves at få sagen afvist. Men alle syv dommere - inklusive danskeren Peer Lorenzen - dømte i enstemmighed Danmark. Mildere kurs Det er usikkert, om Strasbourgdommen medfører nogen ændring af dansk domspraksis i udvisningssager. Iraneren fik sin dom, inden Højesteret i 1998-1999 lagde en mildere kurs og ophævede en række udvisninger - netop under henvisning til menneskerettighedskonventionen. »Nu må vi vurdere den konkrete afgørelse fra menneskerettighedsdomstolen i forhold til den praksis, Højesteret har fastlagt. Det er klart, at vi vil studere afgørelsen nøje«, siger rigsadvokat Henning Fode. Rigsadvokaten understreger, at der altid er tale om meget konkrete afvejninger af hver enkelt udlændings personlige tilknytning til Danmark og derunder, om den pågældende er gift med en dansker eller en udlænding. Udvisning var stillet i bero Henning Fode lover, at anklagemyndigheden vil bistå med, at iraneren kan få udvisningen taget op på ny ved domstolene og ophævet. Udvisningen har været stillet i bero, mens klagesagen blev behandlet. Den 36-åriges forsvarer, Jørgen Lange, mener, at der er grund til røde øren hos domstolene og udlændingemyndighederne: »De har helt åbenbart fortolket menneskerettighedskonventionen alt for restriktivt«, siger advokaten. Desertør Den 36-årige deserterede i 1987 fra den iranske hær under krigen mod Irak. Efter ophold i Tyrkiet og Grækenland kom han i 1989 til Danmark, hvor han fik asyl. I 1992 fik han en dansk kæreste, som han flyttede sammen med. I 1996 fik de en datter. Siden har de fået en søn. I familien er der også hustruens datter fra et tidligere forhold. Iraneren havde et pizzeria, indtil han i slutningen af 1996 blev anholdt i en narkosag. I oktober 1997 blev han idømt tre års fængsel for handel med næsten et halvt kilo heroin. Samtidig blev han dømt til udvisning med livsvarigt indrejseforbud, når han havde afsonet straffen. Han har forgæves søgt at få ophævet udvisningen, og endte til sidst med at klage til menneskerettighedsdomstolen. Strasbourgdomstolen skriver i dommen, at den har forståelse for, at staterne skrider hårdt ind mod narkoforbrydelser, også selv om de dømte ikke tidligere har været i konflikt med loven. Men udvisningen ville slå den 36- åriges familieliv i stykker. Ingen forbindelse til sin familie i Iran Han har ingen forbindelse til sin familie i Iran, men derimod stærke bånd til Danmark, fastslår dommerne. Det ville være meget svært for hans danske kone at flytte med til Iran. Hun forstår ikke sproget i landet og er ikke muslim. Hendes datter fra et tidligere forhold har sagt klart nej til at flytte til Iran. Derfor kan hustruen efter domstolens vurdering ikke forventes at følge med manden til hans hjemland. Familien vil ikke kunne få lovligt ophold i et tredje land, og den kan derfor ikke flytte andre steder hen. Udvisningen vil derfor betyde, at familien bliver splittet, fordi det er umuligt for den at leve samlet i andre lande end Danmark, understreger domstolen. På det grundlag er dommerne enige om, at udvisningen er en krænkelse af menneskerettighedskonventionen.