Vitaminpiller uden virkning

Tusindvis af danskere, der spiser vitaminpiller i håb om at undgå kræft og hjerte-karsygdomme, spilder både deres tid og penge. Til gengæld kan kolesterolnedsættende medicin forlænge livet for mennesker med kredsløbsproblemer. Det afslører den hidtil største undersøgelse i Storbritannien, hvor 20.536 mennesker mellem 40 og 80 år har deltaget i et fem år langt forsøg. Det kaldes British Heart Protection Study og er udført af universitetet i Oxford. Resultaterne er blevet offentliggjort i det medicinske tidsskrift The Lancet. Ingen virkning Alle forsøgspersonerne var i risikogruppen for at få hjerte-kar-sygdomme, for eksempel på grund af tidligere hjerteanfald eller slagtilfælde, åreforkalkning i benene eller sukkersyge. Halvdelen af dem fik store daglige doser af vitaminerne C og E samt betakaroten. Det havde ingen som helst nedsættende virkning på deres risiko for at blive syge eller dø. »Folk spilder deres penge. Det viser undersøgelsen. I virkeligheden skulle de bruge pengene på frisk frugt og grøntsager«, siger dr. Jane Armitage, som er medarbejder ved forsøget. Men i det mindste er vitaminerne, der tilhører de såkaldre antioxidanter, uskadelige. Færre tilfælde Helt anderledes reagerede den gruppe af forsøgspersoner, der fik en daglig dosis på 40 milligram af den kolesterolnedsættende medicin Zocor. Fem års behandling forebyggede typisk 100 større 'tilfælde' blandt hver 1.000, der tidligere havde været udsat for et hjerteanfald, 80 ud af hver 1.000 med hjertekramper, og 70 ud af hver 1.000, der havde oplevet et slagtilfælde. Tilsvarende resultater blev opnået blandt patienter med indsnævrede arterier og hos sukkersygepatienter. Et chok for Matas »Det må være et chok for Matas og alle naturlægerne og for de læger og forskere, der har spist antioxidanter i årevis, fordi det 'måtte da virke'«, konstaterer professor og administrerende overlæge på Gentofte Hospital Steen Stender, der også er medlem af Ernæringsrådet. Han har længe talt for, at kolesterolnedsættende medicin skal bruges mere i Danmark. Vi halter bagud i forhold til både Sverige og Norge. »I 1998 blev der lavet en sammenligning mellem Skåne og Københavns Amt, kommune for kommune. Det viser sig, at den kommune i Skåne, der behandler færrest patienter med kolesterolnedsættende medicin, behandler nogenlunde lige så mange som den kommune i Københavns Amt, der behandler flest. Typisk er det en procent af danskerne, der behandles, men to procent af svenskerne, og de lever også tre-fire år længere end os i gennemsnit. Men der kan selvfølgelig også være andre grunde«, siger Steen Stender. Kolesterol er en snigende dræber, fordi den føres rundt med blodet. Er kolesterolindholdet højt, kan den ophobes i bylder under tynde cellevægge. Enten kan bylderne lukke en blodåre, eller endnu værre: Der kan gå hul på dem. Så opfatter blodet det, som om der er gået hul på selve blodåren, og gør det, som blod skal - stopper hullet, men i dette tilfælde blodåren i form af en blodprop. Landbrugsland Der er under 100.000 danskere, som får kolesterolnedsættende medicin. Årsagen til den danske tilbageholdenhed skal måske findes i vores fortid som et landbrugsland, der har tjent mange penge på svin og mælkefedt. Det smitter af på vores kost. Landbruget har været dygtigere til at afsætte sine produkter på bekostning af fiskere og gartnere - og på bekostning af befolkningens helbred. »Der er mange, som ikke rigtig tror på, at kolesterol er skadeligt. Det har også smittet af på forskningen. Ansøgninger til denne type undersøgelser er nok blevet nedprioriteret, fordi man på forhånd ved, at konklusionen vil blive, at vi skal spise mere fra planteriget og flere fisk, men mindre animalsk«, mener Steen Stender. En generation læger Tvivlen sidder også dybt i mange praktiserende læger. Professor Stender anslår, at det vil tage en generation at få holdningen ændret, fordi det skal ske via undervisningen og lærebøgerne. Det er ikke tilstrækkeligt, at den nye britiske undersøgelse fjerner en række tvivl. »Det interessante i denne undersøgelse er, at den omfatter typer af patienter, som ikke har været med tidligere, for eksempel mange kvinder, personer over 75, personer med åreforkalkning, men med et kolesteroltal under fem, diabetikere og folk med blodprop i hjernen«, siger Steen Stender. Han tilføjer, at de danske patienter i risikogrupperne selv skal presse på over for lægerne for at få kolesterolnedsættende medicin: »Undersøgelsen viser, at man ikke engang behøver at få taget sit kolesteroltal, hvis man er i risikogruppen, fordi alle patienterne i undersøgelsen fik 40 milligram Zocor om dagen uden at opleve nævneværdige bivirkninger«. Steen Stender påpeger, at patentet på Zocor udløber til næste år, så prisen for en tablet på 40 milligram vil falde fra de nuværende 15 kroner ned til måske 1 krone.