Graffiti til diskussion

Selvom hajerne kredsede om paneldebattørernes hoveder på et gigantisk blåt graffitimaleri bag de fremmødte i Sydhavnen lørdag, var stemningen diplomatisk, lyttende og venlig. Anledningen til paneldiskussionen var, at den stort anlagte graffitifestival Meeting of Stylez, som skulle være løbet af stablen i Sydhavnen i weekenden, var blevet aflyst på grund af myndighedernes store uvilje mod projektet. Leslie Arentoft (V), der er medlem af Borgerrepræsentationens kultur- og fritidsudvalg, var den eneste fremmødte fra graffitimalernes opposition: »Selvom graffiti i visse tilfælde er en meget vital form for kunst, så er det utrolig svært at skille den ulovlige og grimme graffiti fra den lovlige og æstetiske, og så længe graffitimalerne ikke kan holde orden i egne rækker og få dem, der laver graffitihærværk rundt om i byen til at holde op med det, så vil jeg ikke være med til at tillade graffitien«, sagde han og erklærede sig hermed enig i bygge- og teknikborgmester Søren Pinds (V) nultolerancepolitik over for graffitien i København. En nultolerancepolitik, der blandt andet sidste år medførte, at Søren Pind fik Post Danmark til at kalde postkort tilbage fra markedet, fordi de havde graffitimotiver, og som senest er resulteret i, at han opfordrede energiselskabet E2 til at bryde en aftale om at benytte deres grund til at afholde graffitifestivalen Meeting of Stylez. I et brev til E2 skrev han blandt andet at: »Københavns Kommune er gået fuldstændig bort fra at tillade graffiti under nogen som helst form. Al erfaring viser nemlig, at lovlig graffiti uundgåeligt medfører ulovlig graffiti«. Kulturcensur Lars Pedersen, der har været en af de to arrangører af den aflyste graffitifestival kaldte Søren Pinds politik på området for kulturcensur: »Den eneste sammenhæng mellem hærværksgraffitien og den kunstneriske og lovlige graffti, vi prøver at promovere, er, at man begge steder bruger spraydåser. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal skæres over én kam. Politiet skal selvfølgelig tage sig af dem, der agerer ulovligt, men vi forsøger jo netop at spille med demokratiets regler og lave lovlige arrangementer. Nultolerancepolitikken er det samme som at sige, at hvis én bilist kører for stærkt, skal alle bilister så have fjernet deres kørekort«, sagde Lars Pedersen på mødet i Sydhavnen. Svensk kritik Københavns Kommunes nultolerancepolitik kritiseres også af den svenske dr.phil Staffan Jacobson, der i 1996 skrev en afhandling om graffiti. Politiken talte med ham tidligere på ugen, hvor han blandt andet sagde, at: »Nultolerance er slet ikke en løsning på graffitiproblemet. I stedet for at løse problemet, flytter man bare rundt på det, men graffitien dukker altid op igen. Det har man gjort de sidste 20 år. Det har ikke mindsket den illegale graffiti overhovedet. Der skal andre metoder til. Blandt andet skal det være muligt for graffitimalerne at have visse steder, hvor de kan male lovligt. Samtidig er det vigtigt, at myndighederne går i dialog med malerne. Det kræver en stor viden på området og lydhørhed over for de lokale malere - en ting, som nultolerancepolitikken helt klart savner«, siger Staffan Jacobson. Også Finn Rudaizky, socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen, var til stede ved gårsdagens debat i Sydhavnen. Han har i flere år forsøgt at få genindført de lovlige graffitimure i København. »Selvfølgelig skal den grimme hærværksgraffiti på vilkårlige mure rundt om i byen væk, men det kan ikke være meningen, at man gør det umuligt for helt almindelige unge mennesker at dyrke deres hobby, uden at de bliver betragtet som kriminelle«, sagde han. 8. august bliver spørgsmålet om de lovlige graffitisteder genbehandlet i Borgerrepræsentationens kultur- og fritidsudvalg.