Milliardslagsmål om klimapolitik

Igen og igen må de danske kraftværker holde for, når Danmark skal mindske sine CO2-udslip. En ny milliardregning venter forude, men brancheorganisationen Dansk Energi advarer mod at lade energisektoren betale endnu en gang. Dansk Energi kræver derfor andre aktører og nye bud på, hvordan samfundet får mest miljø for pengene. Betydelige udslip af drivhusgasser kommer der også fra landbrug, transport, olie- og gasproduktion i Nordsøen og øvrig industri. »Begrænsninger i CO2-udslip er en realitet på verdensplan, men vi skal have en diskussion i Danmark om fordelingen af byrder mellem sektorerne. Den diskussion har vi aldrig fået taget«, siger administrerende direktør Hans Duus Jørgensen fra Dansk Energi. Han understreger, at det ikke handler om at sætte lus i skindpelsen, men om at sikre, at forureneren betaler. Har ulmet i årevis »Jeg er helt enig. Som udgangspunkt må alle bidrage«, siger direktør Petter Møller fra den østdanske energikoncern Energi E2. Ifølge klimamedarbejder Lars Georg Jensen fra WWF Verdensnaturfonden har debatten om fordeling af byrder ulmet i årevis. »Pilen har altid peget på elsektoren, mens landbruget, transportsektoren og off shore-industrien har kørt på frihjul. Hverken den gamle eller den nye regering har taget det alvorligt, så det er berettiget, at elselskaberne er mopsede«, siger Lars Georg Jensen. Danmarks reduktion uafklaret I spørgsmålet om, hvem der skal gøre hvor meget, er der store penge på spil. VK-regeringen har for nylig strakt våben i et EU-slagsmål om, hvor mange ton drivhusgasser, Danmark skal reducere med. Siden Kyoto-aftalen blev indgået i 1997, har det været uklart, om Danmark skal mindske sine udslip af drivhusgasser med 14 eller 21 procent. VK-regeringen har accepteret den fulde reduktion, men svarene på, hvordan målet nås, afventer arbejde fra tre udvalg. Retfærdig fordeling »Det er svært at se, hvordan vi skal kunne nå det nye mål«, siger direktør Niels Bergh-Hansen fra Elsam. Også han ser gerne en debat om en mere retfærdig fordeling af byrder. I modsætning til i 1997 er kraftværkerne underlagt international konkurrence. Skrappe CO2-mål får derfor økonomiske konsekvenser for Elsam og Energi E2 ved, at kraftværkerne ikke kan udnyttes fuldt ud. Dermed er der også en fare for, at strømmen bliver produceret andre steder med mere forurening til følge. Klimamålet er opskrevet med fem millioner ton CO2. Alene det kommer til at koste Danmark millioner og måske milliarder af kroner afhængigt af, hvad CO2-projekter bliver værdisat til på det internationale marked. Hvis danske kraftværker overskrider deres CO2-loft, koster det 40 kroner per ton. EU overvejer en straf på 400 kroner per ton. Dansk Energi foreslår, at staten i første omgang selv påtager sig regningen, der med de priser bliver mellem en og ti milliarder kroner over fem år. »Vi mener, at staten bør opkøbe kvoter for de fem millioner ton CO2«, siger Hans Duus Jørgensen. Skeptiske landmænd Viceformand Henrik Høegh fra Landboforeningerne forstår godt elsektorens frustration, men han har svært ved at forestille sig CO2-kvoter for de enkelte landmænd. »Skulle det være per produceret gris?«, spørger han. Landbruget vil dog gerne levere miljøvenlige brændstoffer til transportsektoren og på den måde hjælpe til, understreger Henrik Høegh. FN's klimaaftale fra Kyoto er godkendt af EU, Japan og en stribe andre lande. Kun Rusland og Polen mangler, før aftalen kan træde i kraft.