Sorte skyer over topmøde i Sydafrika

Det ser sort ud med udsigterne til, at FN's verdenstopmøde i Johannesburg i næste måned skal føre til en markant global aftale, hvor de fattigste lande til gengæld for øget udviklingsbistand og adgang til de rige landes markeder skal levere demokrati og miljøforbedringer. Verdens fattige lande er nemlig trætte af at blive kostet rundt med af de rige lande, og ikke mindst af USA's selvsikre og egenrådige fremfærd på den internationale scene. EU's danske udviklingskommissær, Poul Nielson, forsøger nu at dæmpe forventningerne til mødet, hvortil der forventes 60.000 græsrødder. Der er brug for en aftale og økonomisk vækst i verdens fattigste lande, men forventningerne til topmødet i Johannesburg er pumpet op til mere, end de kan bære. »Der stilles forventninger op om, at det får vi styr på alt sammen i Johannesburg, og så får vi lige mobiliseret et bjerg af ressourcer. Men jeg er bekymret for de forventninger, der er pumpet op. Alt det her er noget, der tager ganske lang tid«, siger Poul Nielson. Forhandlinger tæt på sammenbrud Forhandlingerne om at putte indhold i slutdokumentet fra topmødet i Johannesburg er nærmest brudt sammen, og Poul Nielson siger, at der er stor bekymring for den rodede og uklare situation op til mødet. Der har ellers været store forventninger til mødet, der skulle forsyne verden med en ny 'global aftale'. Men udviklingskommissæren giver også USA en del af skylden for, at nord og syd står så langt fra hinanden, at det bliver svært at nå frem til en vidtgående aftale. »Der er sket en forsuring af forholdet mellem nord og syd, og det i sig selv er et problem«, siger Poul Nielson. Landbrugsstøtte gør det sværere for ulande Han peger blandt andet på USA's nylige beslutning om at yde massiv støtte til de amerikanske bønder, hvilket vil gøre det endnu sværere for landmænd i de fattige lande at afsætte deres produkter på verdensmarkedet. I det hele taget har USA spillet så meget med musklerne internationalt efter 11. september, så udviklingslandene ikke føler, at de bliver stillet over for reelle politiske valg. »Det er tonen i det. Udviklingslandene opfatter det, som om de ikke har et reelt valg. Mange opfatter mere tilbuddet om lov og orden som en trussel«, siger Poul Nielson. Tilbage til gamle positioner Krisen mellem nord og syd har fået mange af de toneangivende udviklingslande til at trække sig tilbage til tidligere positioner, hvor de beskylder de rige lande for udbytning og kræver mere i udviklingsbistand og stiller krav om adgang til de vestlige markeder. »Der er ganske mange udviklingslande, der nu spiller sikkert spil i modsætning til følelsen af, at de kostes rundt internationalt«, siger Poul Nielson, der henviser til, at mange af udviklingslandenes ledere også har vælgere at tage hensyn til.