Narko vinder frem hos skoleelever

Hver tiende elev i niende klasse har prøvet narko. Og to ud af tre mener, at de uden problemer kunne skaffe stoffer, hvis de ville. Det viser tal fra Ringstedprojektet, der er en storstilet undersøgelse af 11-24-åriges livsstil og forbrug af rusmidler. Blandt andre Det kriminalpræventive Råd og professor Flemming Balvig fra Københavns Universitet står bag undersøgelsen, hvori 3000 unge er blevet spurgt om deres erfaring med hash og hårde stoffer. Hver fjerde har røget hash Tallene viser, at euforiserende stoffer er udbredt blandt unge. Således har hver fjerde elev i 9. klasse prøvet at ryge hash. Heraf havde halvdelen af de adspurgte røget hash inden for den seneste måned, inden de blev udspurgt til undersøgelsen. 10 procent har prøvet anden narkotika end hash. Og 40 procent er blevet tilbudt at købe hash eller hårde stoffer inden for det seneste år. Mere hash, mindre alkohol En sammenligning med en lignende misbrugsundersøgelse fra 1999 viser, at mens færre drikker alkohol, så bliver der røget mere hash eller prøvet hårde stoffer blandt de unge. I 1999 havde syv procent prøvet anden narkotika end cannabis. I dag er tallet 11 procent. Det betyder dog ikke, at alkohol blandt unge er en saga blot. Iføle tallene er hver fjerde elev i 8. klasse fuld mindst en gang om måneden. Information har ringe effekt Forskningslektor Karen Elmeland fra Center for Rusmiddelforskning har tidligere sagt til Politiken, at information om rusmidler kun har en lille effekt på de unges adfærd. »De undersøgelser, der foreløbig er lavet, viser, at effekten af oplysningskampagner nærmest er lig nul. De kan være med til at flytte holdninger, men ændrer ikke de unges adfærd«, siger Karen Elmeland. Hun mener hellere, at forældrene og resten af lokalsamfundet bør inddrages. »I New Zealand har man i mange år haft stor succes med at inddrage alle parter i de unges miljø. Det koster selvfølgelig nogle flere penge og tager langt længere tid end et enkelt foredrag, men på længere sigt tror jeg, at det vil kunne betale sig«, siger Karen Elmeland. »Jeg siger ikke, at man skal holde op med at oplyse. Jeg pointerer bare, at det ikke har nogen effekt, medmindre både forældrene og resten af lokalmiljøet bliver inddraget«.