Folkekirken foretrækker gifte præster

Landets menighedsråd lægger mere vægt på familieforhold end uddannelse og kristne holdninger, når de skal ansætte en ny præst i sognet. Derfor har præster uden ægtefælle og børn vanskeligt ved at finde embede i den danske folkekirke. »Nogle menighedsråd forventer, at de ansætter halvanden person: At de får en kone med i købet til at bage kage til møderne. Det skal de ikke tro. De ansætter én person. At være gift er ikke en kvalifikation i sig selv«, siger biskop Holger Jepsen, Lolland-Falster Stift til Morgenavisen Jyllands-Posten. Sværest på landet Det er sværest at få job på landet, hvis man er ugift. Det går især ud over nyuddannede teologer, som endnu ikke har stiftet familie, siger biskop Karsten Nissen, Viborg Stift. Fra biskopperne i Ribe, Haderslev og Århus stifter kommer tilsvarende meldinger. Præsteforening: Usagligt I praksis har menighedsrådene den fulde ret til at vælge deres præst uden indblanding fra andre, medmindre der er tale om særlige sager. Biskopperne kan anbefale kandidater, men har som sådan ingen indflydelse. I Den danske Præsteforening kalder formand Peter Krogsøe det usagligt, at nogle af hans medlemmer diskrimineres, blot fordi de ikke kan præsentere en ægtefælle ved jobsamtalen.